Historiske begivenheder |
1653 |
I Paris opsættes de første postkasser. |
|
1653 |
Danskeren Thomas Bartholin beskriver som den første, hvilken funktion og betydning leveren har (leveren er et organ der blandt andet behandler kroppens affaldsstoffer. Leveren er i stand til at ændre stoffer (f.eks. gøre dem mere vandopløselige), så de lettere kan udskilles i nyrerne. Desuden kan leveren omdanne stoffer og udskille dem gennem galden til tarmen). Endvidere opdager han lymfekarsystemet hos mennesker, der er det system af lymfeknuder og lymfekar, der er overalt i kroppen, og som indsamler og renser lymfevæske. |
|
1654 |
Pest udbryder i København og kræver omkring 9.000 dødsofre. |
|
1656 |
Penduluret opfindes af hollænderen Christiaan Huygens. |
|
1657-1660 |
Karl Gustav krigen. Frederik den 3. erklærer Sverige krig med det formål at få revanche for nederlaget i Horns krig og Torstenson krigen i 1645. |
|
1657 |
Svenske tropper erobrer Jylland. |
|
1658 |
Spiseisen udvikles af italieneren Procopio. |
|
1658 |
Karl 10. Gustavs legendariske færd over de frosne danske bælter. Med sin hær på 12.000 soldater marcheres over isen fra Langeland til Lolland. |
|
1658 |
Danmark taber Karl Gustav krigen, og ved Roskildefreden afstås Skåne, Halland, Blekinge og Bornholm samt Bohus len og Trondhjem len i Norge. |
|
1658 |
Karl 10. Gustav bryder freden og fortsætter krigen. Bornholm befrier sig selv og overdrager øen til Frederik 3. |
|
1658 |
Frederik 3. opretter Den Kongelige Livgarde hvis formål er beskyttelsen af de enkelte medlemmer af det danske kongehus. |
|
1659 |
På sydsjælland fører Svend Gønge guerillakrig mod svenskerne. |
|
1659 |
Kun København og Bornholm er stadig under dansk kontrol. København stormes af stor svensk hærstyrke, der på ufattelig vis tvinges tilbage. |
|
1659 |
Fort Frederiksborg i Dansk Guinea (en del af det nuværende Ghana) bygges. |
|
1659 |
Sjællandske præster opretter den første danske enkekasse. Danmarks første pensionssystem er sat i kraft. |
|
1660 |
Efter Karl 10. Gustavs død indgår Danmark og Sverige fred. Roskildefreden står ved magt med undtagelse af Trondhjem len, der atter bliver norsk og Bornholm der forbliver dansk. |
|
1660 |
Den danske konge bliver enevældig, og tronen gøres samtidig arvelig. Adelen mister sine privilegier. |
|
1660 |
Lenene afløses af amter, der ledes af kongeligt udnævnte amtsmænd. |
|
1661 |
Fort Christiansborg i Dansk Guinea bygges. |
|
1661 |
Højesteret, landets øverste domstol, oprettes. |
|
1661 |
Stockholm Bank udsteder verdens første pengesedler. |
|
1662 |
Sammenhængen mellem luftens tryk, volumen og temperatur opdages af englænderen Robert Boyle. |
|
1663-1685 |
Leonora Christine sidder fængslet i Blåtårn og skriver under dette ophold "Jammers minde". |
|
1664 |
Hollænderne forsøger forgæves at erobre Frederiksborg i Dansk Guinea. |
|
1665 |
Peder Schumacher udarbejder den danske kongelov, der formaliserer oprettelsen af enevælden. Se årstallene 1670 og 1676. |
|
1666 |
Sct. Thomas i Vestindien bliver dansk besiddelse. |
|
1666 |
Danmarks første avis "Den Danske Mercurius" udkommer første gang. Avisen lukker i 1677. |
|
1668 |
Sct. Thomas angribes fortløbende af engelske sørøvere, og blandt de danske udvandrere hærger tropesygdomme. |
|
1670 |
Peder Schumacher adles under navnet Griffenfeldt (se årstallene 1665 og 1676) |
|
1670 |
Portugiseren Baruch de Spinoza argumenterer i sin bog ”Teologisk-Politiske Afhandling” som den første for en adskillelse mellem stat og kirke. |
|
1671 |
Ved kongelig oktroj oprettes Vestindisk kompagni. |
|
1671 |
Dannebrogsordenen indstiftes. |
|
1671 |
Greve- og baronstanden indføres i Danmark. Lensgrever og lensbaroner har dog ikke noget med de i 1660 afskaffede len at gøre. Titlerne er derimod bundet til den skattebyrde, som staten forventede, at man kunne lægge på jorden. Et lensgrevskab krævede 2500 tdr. hartkorn mens et lensbaroni krævede 100 tdr. hartkorn. |
|
1672 |
Spejlkikkerten opfindes af englænderen Isaac Newton. |
|
1672 |
Det Guineiske Kompagni oprettes. Kompagniet skal varetage handlen til Dansk Guinea. |
|
1672 |
Verdens første mikroskop konstrueres af hollænderen Anton von Leeuwenhoek. |
|
1673 |
Med opførelsen af en egentlig biblioteksbygning invies Det Kongelige Bibliotek. |
|
1673 |
Det første danske slaveskib afgår til Dansk Vestindien. |
|
1675 |
Danskeren Ole Rømer gør sin verdensberømte opdagelse af lysets hastighed. Opdagelsen får betydning for al fremtidig astronomi. |
|
1675 |
Greenwich-observatoriet i England grundlægges. Nulmeridianen går herigennem. Nulmeridianen er den meridian, som længdegraderne regnes fra. At nulmeridianen går igennem Greenwich-observatoriet anerkendes dog først internationalt i 1884. |
|
1675-1679 |
Skånske krig. Dansk forsøg på at generobre Skåne. |
|
1676 |
Peder Griffenfeld anklages for højforræderi og dømmes til døden. På selve skafottet ændres dommen dog til livsvarigt fængsel. I forbindelse med Skånske krig er Griffenfeld som rigskansler den drivende kraft for en franskvenlig politik. "Uden Frankrig faar vi ikke Skåne tilbage!" er hans profeti. På grund af sit fortsatte arbejde for en dansk-fransk alliance, kompromiterer han Danmarks allierede Spanien, Østrig og Nederlandene, hvilket bliver betragtet som landsforræderi. Den klarsynede Griffenfeld får ret i sin profeti: Selv om den største del af Skåne er på danske hænder ved krigsslutningen, bliver Danmark nød til at afstå de erobrede områder efter fransk trussel om at blande sig i konflikten og støtte Sverige. Den franske solkonge Ludvig 14., som er Sveriges forbundsfælle, kommer således til at diktere, at Roskildefreden skal stå ved magt. Se årstallene 1665, 1670, 1675 og 1679. |
|
1677 |
Med Niels Juel som admiral besejres en talmæssigt overlegen svensk flådestyrke i det berømte slag i Køge bugt. |
|
1679 |
Skånske krig ender uden sejrherre, og Danmark får intet ud af anstrengelserne. |
|
1680 |
I Sverige indføres enevælden. |
|
1681 |
I København indføres offentlig gadebelysning i form af tranlygter. |
|
1681 |
Forfatteren Jacob Worm bliver dømt til døden for majestætsfornærmelse for sin skarpe tunge og spidse pen. Dommen ændres dog til forvisning til Trankebar. |
|
1683 |
Christian V´s Danske Lov offentliggøres. Danske Lov er den første samlede lov for hele kongeriget. |
|
1683 |
Ensartet længdemål, rummål og vægt indføres i hele landet efter retningslinjer udarbejdet af Ole Rømer. For længdemål indføres rhinske fod, der dog hurtigt viser sig at være mindre hensigtsmæssig at benytte, da denne basisenhed findes med forskellige længder. Rhinske fod bliver derfor afløst af dansk mil i 1698 (1 dansk mil=7,53248 km, 1 dansk fod=0,3139 m, 1 dansk tomme=2,615 cm.). Betegnelserne fod, tomme m.m. går langt tilbage i tiden hvor det har været dele af menneskekroppen der fungerede som måleenheder. En tomme var tommelfingerens yderste led. Et spand var afstanden mellem tommel og lillefinger, når man spredte fingrene. En fod var længden af en menneskefod. En alen var afstanden fra albuen til spidsen af langfingeren. Et skridt (romersk passus) var afstanden mellem fødderne, når man skridtede ud. En favn var afstanden mellem langfingrene, når man spredte armene. Sådanne længdemål var naturligvis meget unøjagtige, idet de afhang af det enkelte menneskes størrelse og proportioner. Ole Römer ensrettede længdemålene så en dansk mil kun kan have en længde. Se under årstallet 1912. |
|
1684 |
Danmark annekterer øen Sankt Jan i det caribiske hav. Øen bliver en del af Dansk Vestindien. |
|
1686 |
Store Bededag (dansk helligdag der afholdes fjerde fredag efter påske) indføres efter idé af Hans Bagger, biskop i Roskilde. |
|
1687 |
Englænderen Isaac Newton beskriver tyngdeloven og beviser matematisk månens bevægelse om jorden og planeternes bevægelse om solen. |
|
1688 |
Den Store Matrikel medfører en matrikulering (opmåling og vurdering) af al landbrugsjord. |
|
1693 |
Den sidste hekseafbrænding i Danmark. Anne Palles, en gammel bondekone, bliver den sidste, der mærker flammernes brænden. |
|
1695 |
Peder Pedersen Syv udgiver folkevisebogen "200 Viser om Konger, Kæmper og andre". |
|
1698 |
Damppumpen (forløberen til dampmaskinen) opfindes af englænderen Thomas Savery. Se under årstallet 1710. |
|
1699 |
Salmedigteren Thomas Hansen Kingo udgiver "Kingos salme-bog", der samme år blev beordret til at bruges i danske, norske og færøske kirker. |
|
1700-1720 |
Den store nordiske krig. På den ene side Sverige og Tyrkiet på den anden Rusland, Danmark, Polen, Preussen, Sachsen og Hannover. |
|
1701 |
Frederik 4. opretter landmilitsen. Hver 20 tdr. hartkorn skal stille med en soldat, der hver søndag skal møde op foran kirken for at træne i eksercits. |
|
1703 |
Frederiksberg Slot opført i barok-stil står færdigt. Slottet er tegnet af Ernst Brandenburger. |
|
1707 |
Peder Jansen Wessel (Tordenskjold) begynder sin maritime karriere som skibsdreng på et slaveskib. |
|
1710 |
Verdens første brugbare dampmaskine udvikles af englænderen Thomas Newcomen. Det grundlæggende princip bag dampmaskinen er en opvarmning af vand så det bliver til vanddamp. Når vandet bliver til vanddamp vil trykket i kedlen stige og så snart dampen føres over i en cylinder med et stempel vil vanddampen forsøge at flytte stemplet. Ved varierende damptryk vil stemplet udføre en frem- og tilbagegående bevægelse hvilken kan omsættes til en roterende bevægelse via en krumptapaksel. Se årstallet 1698. |
|
1711 |
I København udbryder en uhyggelige byldepest, der kræver 23.000 dødsofre (en tredjedel af befolkningen). |
|
1713 |
Den første danske pengeseddel udstedes. |
|
1714 |
Kviksølvstermometer opfindes af tyskeren Gabriel Fahrenheit. |
|
1716 |
Peder Jansen Wessel adles under navnet Tordenskjold. |
|
1716 |
En dansk eskadre under ledelse af Peder Tordenskjold ødelægger en svensk transportflåde i fjorden Dynekilen |
|
1719 |
Tordenskjold erobrer Marstrand. |
|
1720 |
Den store nordiske krig slutter. Som taber af krigen mister Sverige store landområder, dog ikke til Danmark. Hertugdømmet Slesvig inddrages officielt under den danske krone. |
|
1720 |
Tordenskjold dræbes i en duel på kårde efter skænderi med oberst Jacob Axel Stäel von Holstein, en oberst der tidligere havde været i svensk tjeneste. Duellen foregik på en slette ved landsbyen Gleidingen lige på den anden side af Hannovers grænse til Hildesheim. |
|
1721 |
Hans Egede ankommer til "Håbets Havn" på Grønland, og dansk kolonisering begynder. |
|
1722 |
Det første danske teater, Grønnegade-teateret i København, åbner. Første forestilling er Molières "Den gerrige". |
|
1722 |
Hollænderen Jacob Roggeveen ankommer som den første europæer til Påskeøen og senere samme år til Samoa. |
|
1722 |
Fredensborg Slot indvies. Slottet er opført i barok-stil. |
|
1722 |
Ludvig Holberg skriver komedien "Jeppe paa Bjerget", der opføres samme år på Den Danske Skueplads i Lille Grønnegade |
|
1724 |
Af bare nysgerrighed triller øjnene ud af hovederne på københavnerne, da 2 grønlændere ankommer. |
|
1725-1730 |
Den første russiske Kamchatka ekspedition med den verdensberømte danske opdagelsesrejsende Vitus Bering som leder. |
|
1728 |
Der udbryder storbrand i København, hvorved 74 gader og 1670 huse lægges øde. |
|
1730 |
Asiatisk Kompagni oprettes. Selskabet afløser Ostindisk Kompagni der blev opløst året før. Asiatisk Kompagni bliver det største af den danske merkantilismes store handelskompagnier. Selskabet har ansvaret for handel med og forvaltningen af de danske kolonier i Indien. |
|
1732 |
Hans Adolph Brorson skriver julesalmen "Den yndigste rose er funden". |
|
1733 |
Voldsom slaveopstand finder sted på St. Jan i Dansk Vestindien. Adskillige plantageejere bliver dræbt. Opstanden bliver dog slået ned |
|
1733 |
Stavnsbåndet indføres, hvorefter den mandlige bondebefolkning ikke kan fraflytte fødegodset uden godsejerens tilladelse. |
|
1733 |
Sankt Croix i Caribien erhverves og bliver dansk koloni. |
|
1733-1741 |
Den anden russiske Kamchatka ekspedition med den verdensberømte danske opdagelsesrejsende Vitus Bering som leder. |
|
1734 |
Det andet guldhorn findes af husmand Erik Lassen ved Gallehus nær Møgeltønder (det første fandtes i 1639). |
|
1735 |
I England begynder den første moderne råjernsfremstilling ved hjælp af stenkul. |
|
1735 |
I Danmark forbyder den stærkt religiøse konge skuespil, maskerader, julestuer osv. på søndage og helligdage. |
|
1735 |
Carl von Linné, svensk botaniker, udgiver Systema Naturae der lægger grunden til den moderne nomenklatur og den moderne systematik der grupperer planter og dyr. |
|
1736 |
Det kongelige jagtslot Eremitagen indvies. Slottet opføres i barok-stil og er tegnet af Laurids de Thurah. |
|
1736 |
Konfirmation bliver indført. Ved konfirmationen bekræfter Gud sit løfte ved dåben om ”Se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende"( Matt 28,20b.), og konfirmanden bekræfter sin bekendelse til den kristne tro, som i sin tid blev givet på vedkommendes vegne ved dåben. |
|
1736 |
Den Københavnske Assignations-, Veksel- og Lånebank stiftes. Danmarks første bank er en realitet. |
|
1736 |
Fort Fredensborg i Dansk Guinea bygges |
|
1740 |
Kongeparret flytter ind på Christiansborg, der er opført hvor det gamle Københavns Slot lå. Christiansborg er opført i rokoko-stil. |
|
1741 |
Vitus Bering dør af skørbug på en ubeboet ø (senere døbt til Bering Ø) undervejs på den anden Kamchatka Ekspedition. Bering når forinden at opdage Alaska, og bestemmer at Asien og Amerika ikke er landfaste. Bering Havet bliver opkaldt efter ham. |
|
1742 |
Det kongelige Videnskabernes Selskab oprettes. |
|
1744 |
Svenskeren Anders Celsius foreslår, at der indføres en ny temperaturskala med 100° ved vands kogepunkt og 0° ved vands frysepunkt. |
|
1745 |
"Danske Magazin" udgivet af Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie udkommer for første gang og er i dag verdens ældste eksisterende tidsskrift. |
|
1746-1749 |
Bogværket "Den Danske Vitruvius" udgives. |
|
1748 |
Det Danske Comediehus (der senere bliver til Det Kongelige Teater) indvies på Kongens Nytorv i København. Teatret er opført i rokoko-stil. Arkitekt Nicolai Eigtved. |
|
1749 |
Første nummer af Kjøbenhavnske Danske Post-Tidender (senere Berlingske Tidende) udsendes. |
|
1749-1754 |
Frederiksstaden i København med Amalienborg og Frederikskirken (=Marmorkirken) som centrum anlægges i rokoko-stil. Arkitekt Nicolai Eigtved. |
|
1752-1757 |
I den nyanlagte Frederiksstaden opføres Det kongelige Frederiks Hospital (det nuværende Kunstindustrimuseet), der er Danmark første hospital i ordets nuværende betydning. |
|
1754 |
Det Kongelige Danske Kunstakademi oprettes og flytter ind på Charlottenborg. |
|
1754 |
Dansk Vestindien har en befolkning på ca. 14.000 slaver og kun ca. 1.750 hvide |
|
1755 |
Frederiksnagore (Serampore) i Indien bliver dansk koloni |
|
1755-1807 |
Den florissante handelsperiode. Danmark tjener styrtende på sin neutralitet i et krigshærget Europa. |
|
1756 |
Dansk kolonisering af Frederiksøerne (Nicobarerne) i Det Indiske Ocean påbegyndes. Det danske imperium er nu på sit maksimale. |
|
1756 |
Højrekørsel indføres i København. |
|
1761 |
Udgivelsen af et af de fineste botaniske værker i verden "Flora Danica" påbegyndes. Sidste hæfte udkommer i 1883. |
|
1761 |
"Købstædernes almindelige Brandforsikring" stiftes. Selskabet er i dag Danmarks ældste eksisterende forsikringsselskab (navn ændret til Købstædernes Forsikring). |
|
1761-1767 |
Den verdensberømte danske ekspedition "Den Store Arabiske Reise" under ledelse af Carsten Niebuhr udgår fra København. Ekspeditionen var den første store videnskabelige ekspedition udsendt fra Danmark og den første i verden, der besøgte Arabien. |
|
1763-1781 |
Det topografiske hovedværk "Den Danske Atlas" af Erich Pontoppidan og Hans de Hofman udgives. |
|
1765 |
Glorup Herregård på Østfyn ombygges af den franske arkitekt Nicolas Henri Jardin til et fornemt barokslot. |
|
1767 |
Englænderen opdager som den første europæer Tahiti. |
|
1769 |
Danmarks første folketælling gennemføres. Der bor 797.584 mennesker i Danmark, hvoraf de 80.000 bor i København. |
|
1769-1770 |
New Zealand og Australien genopdages af englænderen James Cook 128-129 år efter hollænderen Abel Janszoon Tasman, der aldrig rigtigt fik noget ud af opdagelsen. |
|
1770 |
Den store helligdagsreform. 22 helligdage bliver afskaffet bl.a. Helligtrekongersdag, 3. juledag, Kyndelmissedag, Sankt Hans dag, Mortensdag og Mikkelsdag. Den eneste bededag der overlever er Store Bededag. De afskaffede helligdage kan så i stedet bruges til "arbejde og nyttig gerning". |
|
1770 |
Den sindssyge kong Christian den 7.'s livlæge Johann Friedrich Struensee overtaler kongen til at opløse gehejmekonseillet (et beslutningsorgan bestående af formændene for de forskellige kollegier, kongen og nogle af kongens udvalgte rådgivere) og indføre kabinetstyre (en styreform hvor kongen regerer direkte fra sit eget kontor, kabinettet, hvorfra der via kabinetssekretæren sendtes ordrer direkte til statsadministrationen udenom statsrådet) med ham selv i rollen som kongens eneste minister. |
|
1771 |
Kongens have i København bliver offentlig tilgængelig. |
|
1771 |
Alle huse i de større danske byer skal forsynes med påmalede gadenumre. |
|
1771 |
Rytterstatuen af Frederik 5. på Amalienborg Slotsplads indvies. Værket er skabt af franskmanden Jacques-François-Joseph Saly. |
|
1771 |
Struensee udnytter Chrisitan den 7.'s sindssygdom og udnævner sig selv til geheimekabinetsminister. Han kan fra da af udstede kabinetsordrer på egen hånd. |
|
1771 |
Helt i oplysningstidens ånd afskaffes censuren i Danmark. |
|
1772 |
Johann F. Struensee bliver dømt til døden for magtmisbrug og for hans intime forhold til dronning Caroline Mathilde. Han bliver halshugget i Østerfælled og efterfølgende under stor offentlig bevågenhed langsomt parteret af bøddelen. Struensee's afhuggede hoved bliver sammen med den afhuggede højrehånd anbragt på en pæl, mens de øvrige parterede kropsdele anbringes på et vognhjul. I Vesterfælled kunne Struensee's lemmer flere dage efter henrettelsen beskues af de måbende københavnere. |
|
1774 |
Nicolai Abildgaard maler billedet "Den sårede Filoktet". |
|
1775 |
Den Kongelige Porcelænsfabrik grundlægges. |
|
1775-1783 |
Den nordamerikanske uafhængighedskrig. Amerikansk utilfredshed med britisk krav om skattebetaling er dråben der får bægeret til at flyde over. |
|
1776 |
Indfødsretten, hvorefter alene kongens indfødte undersåtter har adgang til embeder i hans majestæts riger og lande. |
|
1776 |
Den 4. juli 1776 bekendgører amerikanske patrioter deres uafhængigheds-erklæring. |
|
1776 |
Adam Smith (skotsk/britisk økonom) skriver bogen "An Inquiry into the Nature and Causes of the Wealth of Nations". Han er fortaler for et kapitalistisk system med fri konkurrence, men med fokus på at adskille stat og erhverv og på at forhindre skabelsen af monopoler og karteller. Individet ejer sig selv (selvejerskab) og er dermed også produktet af eget arbejde. Adam Smith bliver liberalismens fader. |
|
1777 |
Under uafhængighedskrigen vedtager den amerikanske kongres oprettelsen af den evige union, The United States of America. |
|
1778 |
Hawaii opdages af englænderen James Cook. |
|
1778 |
Fotosyntesen forklares af den østrigske fysiker Jan Ingenhousz. I fotosyntesen indfanger planter, alger og nogle få bakterier lysenergi fra solen der omdannes til kemisk energi. Denne energi bruges til at omdanne kuldioxid og vand til sukkerstof og ilt. Planteædere, rovdyr og mennesker er både direkte og indirekte afhængige af fotosyntesen. Fotosyntesen giver os det fødegrundlag der skaffer os energi og kulstof. To elementer der er livsnødvendige for os. Viden om fotosyntesens grundlæggende processer kan bidrage til udviklingen af mere produktive planteafgrøder. |
|
1778-1791 |
Nicolai Abildgaard står for udsmykningen af Christiansborg. |
|
1779 |
Forsikringsselskabet "Det Kjøbenhavnske Compagnie" stiftes. Selskabet hedder i dag "If". |
|
1780 |
Johannes Ewald skriver teksten til den danske kongesang "Kong Christian" |
|
1781 |
Planeten Uranus opdages af tyskeren Frederick William Herschel. |
|
1783 |
Den nordamerikanske uafhængighedskrig afsluttes. USA løsriver sig fra Storbritannien. |
|
1783-1787 |
Fort Kongensten, Fort Prinsensten og Fort Augustaborg i Dansk Guinea (en del af det nuværende Ghana) bygges |
|
1784 |
Filosoffen Immanuel Kant (Tyskland) skriver det filosofiske hovedværk "Beantwortung der Frage: Was ist Aufklärung?", der er et typisk eksempel på oplysningstidens filosofi. Hovedtesen er at det enkelte menneske ikke blot er en passiv modtager af sanseindtryk, men derimod selv erkender verden med både sanserne og fornuften. Det vil sige at fokus er på selvstændig tankegang fri for diktater og eksterne autoriteter. |
|
1788 |
Stavnsbåndet ophæves, og herved begynder overgangen til selveje for bonden. |
|
1789-1799 |
Den franske revolution der medfører enevældens fald og borgerskabets første store politiske fremstød. |
|
1789 |
Friedrich Ludwig Æmilius Kunzen komponerer en af de tidligste danske operaer "Holger Danske". Teksten skrives af Jens Baggesen. |
|
1789 |
Metallet uran opdages. |
|
1790 |
Holmens ankersmedie i København får Danmarks første dampmaskine. |
|
1792 |
Det bliver forbudt at handle med slaver i de danske kolonier. |
|
1793 |
Verdens første optiske telegraf bygges i Frankrig. |
|
1792-1802 |
Revolutionskrigen. Den europæiske storkrig som skyldes omgivelsernes reaktion på den franske revolution. Dels på grund af ønsket om at ekspandere på Frankrigs bekostning, dels af frygt for en spredning af revolutionære idéer slutter de tyske stormagter Preussen og Østrig sig sammen og indtager en truende holdning overfor Frankrig. Frankrig erklærer begge krig, og senere erklærer Frankrig også England krig. Efter franske sejre på kontinentet bliver England stadig mere og mere isoleret. England lever af sine oversøiske besiddelser og sin handel med kontinentstaterne. Frankrigs militære fremgang berøver England et højest nødvendigt marked. England har stadig overherredømmet til søs og ser dette som eneste mulighed for at gå sejrrigt ud af krigen. England beslutter derfor, at selv de mindste revner i søherredømmet må stoppes til – og dette selvom det så må gå ud over neutrale lande. |
|
1794 |
Et af Europas prægtigste slotte nogensinde, Christiansborg i København, brænder ned til grunden. |
|
1795 |
Storbrand i København hvor 55 gader og 941 gårde/huse går til. |
|
1796 |
Vaccination som metode til forebyggelse af infektionssygdomme opfindes af englænderen Edward Jenner. |
|
1797 |
Som følge af Napoleonskrigen bliver flere og flere neutrale danske skibe opbragt af engelske og franske skibe. Da opbragte skibe ingen penge tjener, beslutter den danske regering efter pres fra den danske købmandsstand at beskytte sine handelsskibe ved at lade disse sejle i konvoj under beskyttelse af et eller flere orlogsskibe. |
|
1799 |
Italieneren Alessandro Volta konstruerer det første galvaniske element (vådbatteri) til frembringelse af elektrisk spænding. Deraf den elektriske enhed, Volt. |
|
1800 |
I København findes der hele 316 brændevins-brænderier. |
|
1800 |
Danmark, Sverige, Rusland og Preussen underskriver traktaten om Det væbnede Neutralitetsforbund til fælles forsvar af deres rettigheder som neutrale lande. Dette anser englænderne som en udfordring af deres overherredømme på havene, et overherredømme englænderne ser værende eneste mulighed for at gå sejrrigt ud af krigen med Frankrig. Kort tid efter efter underskrivelsen af traktaten om Det væbnede Neutralitetsforbund tilnærmer Rusland sig tilmed Frankrig stik i mod principperne bag det at være neutral. For Danmark er denne udvikling uheldig, da Rusland er den eneste europæiske stormagt der ikke vil acceptere et svensk angreb på Norge - Norge som Sverige længe har ønsket skulle være en del af det svenske rige. |
|
1800 |
Den første optiske telegrafforbindelse i Danmark etableres. Linjen går mellem København og Slesvig. |
|
1801 |
Englænderen Humphry Davy producerer som den første i verden lys ved hjælp af strøm. Der er dog det problem, at strimlerne brænder meget hurtigt op. Man skal faktisk helt frem til 1879, før den første langtidsholdbare elpære produceres. |
|
1801 |
England kræver, at Danmark trækker sig ud af Det væbnede Neutralitetsforbund for at undgå en militær konfrontation. Danmark har en af verdens største flåder, og det er ikke mindst danske orlogsskibe, der konvojerer de tre øvrige neutrale landes handelssskibe, hvorfor det er Danmark, der står for skud. Efter de fransk-russiske tilnærmelser får Danmark dog af Frankrig direkte besked om ikke at trække sig ud af Det væbnede Neutralitetsforbund og indirekte blive allieret med England. Således giver den franske udenrigsminister Talleyrand Danmark følgende valg i februar 1801: Enten går Helstaten i krig mod den britiske Østersøflåde, når den viser sig, eller også vil Frankrig og Rusland stiltiende acceptere en svensk erobring af Norge og ligeledes tillade en preussisk besættelse af Jylland. Konsekvensen heraf vil være, at den danske helstat definitivt vil forsvinde fra Europakortet. Med den succesfulde franske fremfærd i Europa i baghovedet bliver Storbritanniens krav om udtrædelse af neutralitetsforbundet ikke accepteret. |
|
1801 |
Slaget på Reden. En stor engelsk flådestyrke angriber en dansk flådestyrke. Efter stort dansk heltemod besejrer briterne dog den danske flåde. Nederlaget får dog ikke den helt store betydning for Danmark, da det groteske allerede er sket: den russiske zar, der mere en nogen har stået bag de russisk-franske tilnærmelser, er blevet slået ihjel, og den nye zar har vendt rundt på en tallerken og ønsker i stedet en tilnærmelse til England. Med bortkomsten af den bærende kraft i Det væbnede Neutralitetsforbund, den russiske zar, forsvinder grundlaget for neutralitetsforbundet, som dermed er gået i opløsning. Danmark kan derfor uden problemer tilslutte sig det britiske krav om udtræden. |
|
1801 |
Englænderen Thomas Young påviser interferens for lys og dermed lysets bølgeegenskaber. |
|
1802 |
Guldhornene bliver stjålet af Niels Heidenreich (en fattig guldsmed og urmager), der smelter dem om. Efter tegninger fremstilles kopier. |
|
1802 |
Revolutionskrigen slutter. England slutter som det sidste land fred med Frankrig og anerkender den franske republik. |
|
1803 |
Til trods for forbud omgås import og eksport af negerslaver i danske kolonier i stort omfang. |
|
1803 |
John Dalton videreudvikler de gamle grækeres atomteori der påstår at atomet er den absolut mindste enhed. John Dalton fastslår at alle grundstoffer består af atomer og at grundstoffer er karakteriseret ved vægten at deres atomer. John Dalton regner sig som den første frem til hvor mange af hvilke atomer, der skal bruges til at danne bestemte molekyler. |
|
1803 |
Bertel Thorvaldsen skaber skulpturen "Jason og det gyldne skind". Han bliver i de følgende år den ypperste klassicistiske billedhugger i verden. |
|
1804 |
I Frankrig krones Napoleon som kejser. |
|
1804-1814/1815 |
Napoleonskrigen. Den europæiske storkrig med Frankrig og skiftende alliancer på den ene side og England med skiftende alliancer på den anden side. Krigen var en fortsættelse af revolutionskrigen (1792-1802). Gennem det meste af forløbet havde Frankrig overtaget, men England holdt ud i hele perioden trods franske forsøg på bl.a. at blokere for salg af engelske varer på kontinentet via omfattende havneblokade. |
|
1804 |
Det første jernbanelokomotiv konstrueres af englænderen Richard Trevithick. Første køretur sker samme år. |
|
1806 |
Napoleon udsteder dekretet om fastlandsspærringen, der fordrer, at al handel med Storbritannien bliver forbudt for franskmænd og Frankrigs allierede. Storbritannien svarer igen med at forbyde neutral handel mellem fjendtlige havne, hvilket skaber vanskeligheder for de tilbageværende neutrale lande heriblandt Danmark. |
|
1807 |
Den Kongelige Kommission til Oldsagers Opbevaring oprettes, hvilket bliver startskuddet til oprettelsen af et egentligt Nationalmuseum. |
|
1807 |
England angriber igen Danmark, for at sikre sig den danske orlogsflåde før franskmændene skulle få samme idé (Napoleons egen flåde var gået tabt i slaget ved Trafalgar). Inden angrebet finder sted bliver Danmark mødt med et engelsk ultimatum: Enten skal Danmark indgå en alliance med England og stille sin flåde til rådighed under engelsk kommando eller så skal Danmark helt udlevere flåden til englænderne som pant for sin neutralitet. Danmark ønsker med næb og klør at forsvare den danske helstat (Danmark, Norge, Hertugdømmerne) men englænderne melder at en alliance kun vil omfatte et forsvar af øerne, hvilket betyder, at man ikke vil være i stand til at beskytte Hertugdømmerne og Jylland mod en fransk besættelse. Dette ultimatum og disse betingelser kan og vil Danmark, som en selvstændig nation, ikke acceptere. Afvisningen udløser Københavns Bombardement. Under bombardementet går englænderne bevidst efter at skade civilbefolkningen. Efter 3 rædselsnætter kapitulerer Danmark og England sejler afsted med hele den danske orlogsflåde. Danmark vælger derefter side og støtter Napoleon. |
|
1807-1814 |
Engelske krigsskibe opbringer store dele af den danske handelsflåde. Mere end 7000 danske og norske sømænd bliver sendt til England, hvor de sidder fanget, indtil krigen slutter i 1814. |
|
1808 |
Danmarks sidste linieskib ankommer fra Norge, og angribes af den engelske flåde ved Sjællands odde. Søhelten Peter Willemoes omkommer. |
|
1808 |
Det første juletræ tændes i Danmark. Skikken stammer fra Tyskland, hvor det første træ tændes i år 1521. |
|
1810 |
Småbåde fører kaperkrig mod englænderne i de danske farvande. |
|
1811-1829 |
Vor Frue Kirke genopbygges i klassicistisk stil efter tegninger af Christian Frederik Hansen. Kirken blev ødelagt ved bombardementet i 1807. |
1812 |
Napoleon går mod Moskva, men den hårde russiske vinter koster ham næsten ½ million soldater. |
|
|
1813 |
Danmark har som følge af Napoleonskrigen ikke penge til at betale sin gæld. Danmark går statsbankerot. Statsbankerotten bliver fulgt af en pengeombytning, hvor penge nedskrives med 1/6 af pålydende værdi. |
|
1814 |
Folkeskolen oprettes - indtil 1899 kaldet almueskolen - og der indføres undervisningspligt for alle børn mellem 7 og 14 år. . |
|
1814 |
Efter Napoleon's nederlag må Danmark afstå Norge til Sverige, efter at have været i rigsfælleskab siden 1380. Som kompensation for afståelsen af Norge til den svenske konge, får Danmark de svenske besiddelser i Nordtyskland. Danmark laver dog en byttehandel med Preussen, der overtager Svensk Pommern og Rügen mod overdragelse af Lauenborg tæt ved Holsten. Holsten og Lauenborg optages i Det Tyske Forbund, men områderne er en del af den danske personalstat. Øen Helgoland afstås til Storbritannien. |
|
1816 |
I Danmark krakker der i disse år omkring 50 handelshuse om året. Ved Københavns bombardement i 1807 mistede Danmark forudsætningerne for at beskytte sin søhandel og hævde herredømmet i søterritoriet. Dette udnyttede englænderne til i perioden 1807-1814 at opbringe store dele af den danske handelsflåde. Dermed er det definitivt slut på den florissante periode, der havde gjort København til en af de vigtigste byer i Østersøområdet. |
|
1816 |
Færøerne bliver et dansk amt. |
|
1818 |
Ved sin grundlæggelse overtager Nationalbanken som en selvstændig bank seddelsudstedelsen. |
|
1818 |
Stearin bruges for første gang som voks til lys fremstilling |
|
1818 |
Den store landbrugskrise bryder ud og varer i mere end 10 år. Med afståelsen af Norge i 1814 forsvinder en stor del af det traditionelle afsætningsmarked for de danske kornproducenter. De engelske kornlove, som var i kraft fra 1815 til 1846, begrænser også dansk korneksport. Med fred på det europæiske kontinent efter Napoleonskrigene stiger endvidere udbuddet af korn fra omkringliggende lande. Disse faktorer gør det svært at komme af med kornet, hvorfor priserne styrtdykker, hvilket resulterer i stor fattiggdom på landet. |
|
1819 |
Danmarks første dampskib "Caledonia" indsættes på ruten København - Kiel. |
|
1819 |
Adam Gottlob Oehlenschläger skriver teksten til den danske nationalmelodi "Der er et yndigt land" |
|
1820'erne |
Danskeren Christian Jürgensen Thomsen bliver verdenskendt for sin opdeling af oldtiden i stenalder, bronzealder og jernalder. |
|
1820 |
Danskeren H. C. Ørsted opdager elektromagnetismen - at en elektrisk ledning kan påvirke en magnetnål dvs. at elektricitet kan skabe magnetisme. Opdagelsen betegnes som en af de vigtigste i verdenshistorien. Se årstal 1821. |
|
1820 |
André-Marie Ampère studerer H. C. Ørsted's opdagelse og definerer en måleenhed for elektrisk strøm, ampere. |
|
1821 |
Bertel Thorvaldsen laver Kristus figuren til Vor Frue Kirke i København. |
|
1821 |
Englænderen Michael Faraday opdager, at elektricitet kan frembringe bevægelse. Denne opdagelse bruger han til at opfinde elektromotoren der kan omsætte elektrisk energi til mekanisk energi (bevægelse). |
|
1821 |
På den isolerede ø St. Helena i Atlanterhavet dør Napoleon i engelsk fangenskab af mavekræft. |
|
1824 |
Steen Steensen Blicher skriver novellen "Brudstykker af en landsbydegns dagbog" med det midtjyske hedelandskab som melankolsk baggrund. |
|
1825 |
I Bredgade nr. 19 i København installeres det første centralvarmeanlæg i Danmark. |
|
1825 |
Verdens første offentlige jernbanestrækning åbnes i England. |
|
1826 |
Johanne Luise Pätges, senere Heiberg, optræder for første gang på Det Kongelige Teater. |
|
1826 |
Verdens første fotografi bliver taget i Paris af Joseph Nicéphore Niépce - eksponeringstiden var 8 timer. |
|
1827 |
Martinus Rørbye maler billedet "Portræt af maleren C. A. Lorentzen". |
|
1827 |
Ohms lov (modstanden i en elektrisk leder) fremsættes af tyskeren Georg Ohm i bogen "Die galvanische Kette, mathematisch bearbeitet". Det følger af Ohms lov, at man ikke kan transportere elektrisk strøm uden tab af energi. Videnskaben har efterfølgende forsøgt at begrænse tabet af energi ved udvikling af superledninger med mere. |
|
1828 |
Christoffer Wilhelm Eckersberg maler marinebilledet "Det russiske linieskib Asow og en fregat til ankers på Helsingørs red". |
|
1828 |
Slægtsnavne bliver påbudt i Danmark. Patronymer, dvs. faderens navn + "-sen" eller "-datter" afskaffes. Det varer dog en årrække, før den nye navngivningsreform er slået helt igennem. |
|
1828 |
Frederik Daniel Rudolph Kuhlau komponerer musikken til "Elverhøi". |
|
1829 |
Johan Christian Klausson Dahl maler billedet "Vinterlandskab. Ved Vordingborg". |
|
1830 |
Priserne på landbrugsprodukter stiger, og den store landbrugskrise lakker mod enden. |
|
1831 |
Englænderen Michael Faraday opdager at en magnet kan lave elektricitet. Han har rullet en ledning op i vindinger, så den var blevet til en spole. Når han bevægede en magnet omkring spolen, lavede den elektricitet. Det kunne han se ved, at en ledning fra spolen kunne få en kompasnål til at bevæge sig. Så måtte ledningen være en magnet, og det kunne den jo kun være, når der var elektricitet i den. Det vidste Michael Faraday fra H. C. Ørsteds forsøg. Gennem det elektromagnetiske forsøg har Faraday påvist induktion og opfundet verdens første elektriske generator. Se årstal 1884. |
|
1831 |
Grundet den voksende modstand mod enevælden overalt i Europa tvinges Frederik 6. her i Danmark til at oprette "stænderforsamlinger", der i visse tilfælde kan træffe beslutninger om rigets sager på Stændermøder. |
|
1832 |
Christen Købke maler portrættet af "Landskabsmaleren F. Sødring". Billedet betragtes som et hovedværk i dansk portrætmaleri. |
|
1832 |
Russeren Schilling von Canstatt konstruerer den første elektromagnetiske Telegraf. |
|
1833 |
Tændstikker tages i brug for første gang. Før tændstikker benyttedes fyrtøj. |
|
1833 |
Wilhelm Weber bygger sammen med Johann Carl Friedrich Gauss verdens første elektromagnetiske telegrafanlæg. |
|
1834 |
I Danmark er der nu 1.2 millioner indbyggere. |
|
1835 |
Som den første forfatter i verden udgiver Hans Christian Andersen eventyr skrevet til børn. |
|
1836 |
Christoph Ernst Friedrich Weyse komponerer musikken og Grundtvig skriver teksten til salmen "Den signede dag" |
|
1836 |
Grundtvig udgiver "Skolen for livet". I dette værk slår han for første gang til lyd for oprettelsen af højskoler. |
|
1836 |
August Bournonville koreograferer balletten Sylphiden, og Danmark bliver en af balletverdenens hovedstæder. |
|
1837 |
Tortur under forhør bliver forbudt i Danmark. |
|
1837 |
Carl Christian Constantin Hansen maler billedet "Et Selskab af danske Kunstnere i Rom". |
|
1837 |
Morse alfabetet udformes af amerikaneren Samuel Morse. |
|
1837 |
Christoph Ernst Friedrich Weyse komponerer musikken til Bernhard Severin Ingemann's "I østen stiger solen op". |
|
1838 |
I København udnævnes billedhuggeren Bertel Thorvaldsen til byens første æresborger. |
|
1839 |
Den første pedaldrevne cykel opfindes og konstrueres af englænderen Kirkpatrick Macmillan. |
|
1840 |
Forordning udstedes om, at dansk skal være rets og øvrighedssprog i Slesvig, hvor det indtil nu kun er kirke og skolesprog. |
|
1840 |
Verdens første frimærke udsendes i England. |
|
1840 |
"Historisk Tidsskrift" udkommer for første gang med Christian Molbech som redaktør. "Historisk tidsskrift" betragtes som et af verdens fineste historiske tidsskrifter, hvor grundforskning er i højsædet. |
|
1840-1842 |
Efter indgående analyser og kemiske studier af planternes vækstbetingelser fandt Justus von Liebig ud af, at tilførslen af kvælstof, fosfor, kalium og calcium ikke er en selvfølge fra naturen side. Ved at tilføre kornsorter netop disse stoffer kan man få et bedre høstudbytte. Den første kunstgødning sker ved udviklingen af den vandopløselige gødning superfosfat. |
|
1841 |
Orla Lehmann opfordrer ved et møde i Nykøbing Falster til en fri forfatning. |
|
1841 |
Sammenhængen mellem strømmen gennem en elektrisk modstand og den udviklede varme (Joules lov) bestemmes af James Prescott Joule |
|
1842 |
Niels Wilhelm Gade komponerer "Symfoni nr. 1" i c-mol. |
|
1843 |
Tivoli åbner i København |
|
1843 |
Søren Aabye Kierkegaard udgiver "Enten - Eller" der bliver et hovedværk i verdenslitteraturen indenfor filosofi. Kierkegaards kredsede igennem hele sit forfatterskab omkring menneskets forskellige "stadier" på livets vej. Hans "stadier" er livsindstillinger, måder at tage tilværelsen og leve livet på. Klimaks sker når den enkelte bliver revet ud af det omgivende miljø - når personen træder i eksistens og ikke fornægter sit eget selv. |
|
1844 |
Den første danske højskole grundlægges i Rødding |
|
1844-1870 |
Værket "Prospecter af danske Herregaarde" udgives, og bliver det første store værk om de danske herregårde. |
|
1845 |
Der er nu 1.350.000 indbyggere i Danmark. |
|
1845 |
H. C. Lumbye komponerer "Champagne-Galop". |
|
1845-1847 |
Den første Galathea ekspedition under kaptajn Steen Andersen Bille's ledelse. Hovedformålet var videnskabelig undersøgelse af Frederiksøerne og overdragelse af de indiske kolonier Trankebar og Frederiksnagore til Storbritannien. Ekspeditionen bliver den første danske verdensomsejling. |
|
1845 |
Danmark sælger sine kolonier i Indien til Storbritannien. Dog beholdes Frederiksøerne (Nicobarerne). |
|
1846 |
Planeten Neptun opdages af tyskeren Johan Gottfried Galle. |
|
1846 |
Bedøvelsesmetode, så patienter ikke føler smerte under kirurgiske indgreb, opfindes af amerikaneren William Morton |
|
1847 |
J. C. Jacobsen grundlægger Carlsberg navngivet efter hans søn Carl og bryggeriets geografiske beliggenhed, en bakke. |
|
1847 |
Johan Thomas Lundbye maler landskabsbilledet "Efterårslandskab. Hankehøj." |
|
1847 |
Danmarks første jernbanestrækning, København - Roskilde, åbner |
|
1848 |
Socialismens grundlægger bliver Karl Marx (tysk økonom) kaldt efter sin udgivelse af bogen "Det kommunistiske Manifest". Et kommunistisk samfund beskrives som et idealsamfund, hvor alle mennesker yder efter bedste evne og frit tillader andre at nyde af deres arbejdsindsats via delte/fællesejede goder. |
|
1848 |
21. marts ankommer en stor demonstration til Christiansborg Slotsplads med krav om, at Frederik 7.s enevældige styre træder tilbage, og at der udarbejdes en fri fælles forfatning for Danmark og Slesvig. Den danske konge efterlever kravet. |
|
1848 |
Peter Faber skriver "Højt fra træets grønne top", og musikken komponeres af E. Horneman. |
|
1848 |
Danmark får sin første "frie" regering. |
|
1848 |
Generalguvernør Peter von Scholten ophæver slaveriet i Dansk Vestindien (ca. 85.000 slaver blev fragtet på danske skibe fra Dansk Guinea/Guldkysten til Dansk Vestindien) |
|
1848-1850 |
1. slesvigske krig. Slesvig og Holsten har fra gammel tid været knyttet til det danske rige som selvstændige men også uadskillelige hertugdømmer (at de to hertugdømmer altid skulle høre sammen, havde Christian 1. garanteret i 1460). I midten af 1800-tallet bliver der både i Danmark og Holsten arbejdet på at gennemføre frie forfatninger, og det store spørgsmål er, om Slesvig skal høre under en dansk eller en holstensk forfatning. Sagen spidser så meget til, at Danmark i 1848 kommer i krig med Holsten, der på sin side har de tyske stater, deriblandt Preussen, i ryggen. Støtten fra de andre tyske stater skal ses i forlængelse af, at Holsten indtrådte i det tyske forbund efter Napoleonskrigens afslutning (se årstal 1814). |
|
1849 |
Slaget ved Fredericia. Med taktisk snilde lykkes det den danske hærstyrke under ledelse af Olaf Rye at besejre den tyske belejringshær. |
|
1849 |
Den første danske grundlov. Enevælden afskaffes formelt. Retten til oprettelse af baronier og grevskaber ophæves og "enhver i lovgivningen til Adel, Titel og Rang knyttet Forret" ophæves. Værnepligten indføres. Grundloven baseres på ideén om magtens tredeling i den udøvende magt (politi, militær), den lovgivende magt (Folketinget) og den dømmende magt (domstolene). |
|
1849 |
Joseph Monier opfinder jernbetonen. Kombinationen af cementbaseret beton og jernarmering bliver forudsætningen for den nyere bygningskunst inden for huse, broer og anlægsarbejder. |
|
1849 |
Telefonen opfindes af italieneren Antonio Meucci. Senere finpudses teknikken af tyskeren Philipp Reis i 1860 og af skotten Alexander Graham Bell i 1876. |
|
1850 |
Danmark sælger sin afrikanske koloni Dansk Guinea/Guldkysten til Storbritannien |
|
1850 |
Det største slag i Danmarkshistorien finder sted på Isted Hede. 40.000 danske soldater kæmper mod 34.000 tyske. Dansk sejr. |
|
1850 |
1. slesvigske krig ender med dansk sejr. Udfaldet på krigen bliver, at Slesvig forbliver et selvstændigt hertugdømme i den danske helstat og hverken bliver indlemmet under den holstenske eller den danske forfatning. |
|
1850 |
H. C. Andersen skriver "I Danmark er jeg født", og musikken komponeres af Poul Schierbeck i 1926. |
|
1851 |
Der indføres frimærker og faste posttakster i Danmark. |
|
1853 |
Danmarks første egentlige vandværk bygges i Odense, hvilket revolutionerer vandforsyningen i Danmark. |
|
1854 |
Elektrisk telegrafi indføres i Danmark. |
|
1855 |
Rigsdagen vedtager forfatningen om de fælles forhold mellem Danmark og hertugdømmerne. Mens hertugdømmernes indre forhold styres af stænderforsamlinger, gælder Junigrundloven i Danmark. |
|
1856 |
Københavns volde falder |
|
1856 |
Emilius Ditlev Bærentzen udgiver det topografiske hovedværk "Danmark". |
|
1856 |
Bessemer-processen (fremstilling af stål) opfindes af englænderen Henry Bessemer. |
|
1857 |
Øresundstolden ophæves. |
|
1857 |
Privatbanken stiftes af en kreds af erhvervsfolk fra Grosserer-Societetet. Den første direktør bliver Carl Frederik Tietgen. |
|
1859 |
Frederiksborg Slot brænder. |
|
1859 |
Gradvist benyttes i større omfang grundvand til drikkevandsforsyning og ikke overfladevand fra søer og vandløb. |
|
1859 |
Verdens første boring efter olie foretages i Titusville, Pennsylvania, USA. Det viser sig, at det i princippet er let nok at få fat i olien i undergrunden. Når man har boret ned til den, vil det høje tryk sørge for, at olien af sig selv flyder op gennem borehullet. Olien har vist sig at kunne bruges til opvarmning/oplysning og til industrielle formål. Først i slutningen af 1800-tallet raffineres den til benzin og benyttes til de nye transportmidler, biler og flyvemaskiner. Benzin som drivmiddel er ikke helt rent, men tilsat en række stoffer for at forbedre dens egenskaber. Det såkaldte oktantal benyttes til at angive, hvor gode disse egenskaber er. |
|
1859 |
Englænderen Charles Darwin udgiver bogen "Arternes oprindelse", hvori han argumenterer for, at arterne har udviklet sig fra en fælles forfader men har tilpasset sig deres geografiske fordeling. |
|
1860 |
I København er der nu 155.143 indbyggere |
|
1860'erne |
Kloakering påbegyndes i København som det første sted i Danmark. |
|
1863 |
Nydambåden (egetræsskib fra 310 e.Kr.) findes af arkæologen Conrad Engelhardt i Nydam Mose på Sundeved nord for Sønderborg. |
|
1863 |
Den første danske sporvogn kører ruten Frederiksberg Rundel - Frederiksberg Alle - Vesterbrogade - Trommesalen (ved den nuværende Frihedsstøtte). |
|
1864 |
2. slesvigske krig. |
|
1864 |
En dansk eskadre besejrer en østrigsk flådestyrke ud for Helgoland. |
|
1864 |
Det store slag ved Dybbøl Mølle - der kæmpes til sidste blodsdråbe for bevarelse af Sønderjylland. Trods stort dansk heltemod sejrer en overlegen preussisk hærstyrke. |
|
1864 |
Danmark taber den 2. slesvigske krig, og Slesvig, Holsten og Lauenborg afståes. |
|
1865 |
Den skotske fysiker James Clark Maxwell bestemmer med nogle ligninger, at lyset altid vil have samme konstante hastighed. |
|
1865 |
Gregor Mendel er den første, der indser, at et individ arver to "informationsenheder" til et bestemt træk, én fra hver af sine forældre. Mendel brugte ordet enhed, for i 1865 var begrebet "gener" ikke opfundet. Se årstal 1869 og 1905. |
|
1866 |
Dynamitten opfindes af svenskeren Alfred Nobel. |
|
1866 |
Indbegrebet af "dansk jul" defineres af Johan og Pietro Krohn med udgivelsen af "Peters jul". Johan skriver teksten, mens Pietro illustrerer. |
|
1866 |
For bevarelse af den jyske hede oprettes Hedeselskabet. |
|
1866 |
Det Forenede Dampskibs-Selskab (DFDS) stiftes ved en fusion mellem forskellige små operatører. |
|
1868 |
Danmark afhænder Frederiksøerne (Nicobarerne) til Storbritannien. |
|
1869 |
"Den periodiske tabel" udarbejdes af russeren Dmitri Mendeleev, hvor ikke ioniserede grundstof-atomer listes efter antallet af protoner i kernen og antallet af elektroner omkring denne - to egenskaber der spiller en afgørende betydning for de enkelte stoffers kemiske egenskaber. Tabellen bruges i de følgende år til at opdage nye grundstof-atomer. |
|
1869 |
Schweizeren Johann Friedrich Miescher opdager et svagt syrestof i kernen af menneskets celler. Han kalder stoffet for nucleid. Stoffet vil senere få navnet DeoxyrboNucleid Acid, eller DNA. Se under årstallet 1929. |
|
1870-1901 |
Forfatningskampen mellem Venstre og Højre, hvor Venstre kræver et systemskifte og indførelse af parlamentarisme, mens Højre fastholder kongens ret til frit at udnævne ministre uden om folketingsflertallets ønsker. |
|
1871 |
Danske Bank stiftes som Den Danske Landmandsbank af en kreds af forretningsfolk med Gottlieb Abrahamson Gedalia i spidsen. |
|
1872 |
Det industrielle gennembrud i Danmark sker i disse år. |
|
1872 |
Venstre opnår flertal i Landstinget. |
|
1872 |
Johann Peter Emilius Hartmann komponerer korværket "Vølvens Spaadom" i senromantisk stil. |
|
1872 |
Frøslevskrinet findes under tørvegravning i Frøslev Mose. |
|
1875 |
Dmitri Mendeleev benytter "Den periodiske tabel" til at opdage grundstof-atomet gallium. |
|
1875 |
Den danske møntenhed ændres fra rigsbankdaler til kroner (1 rigsdaler=2 kroner). Samtidig indføres nyt decimalsystem, hvor 1 krone svarer til 100 øre. Tidligere svarede 1 rigsbankdaler til 96 rigsbankskilling. Før møntreformen var der endvidere en tredje møntkategori der hed rigsbankmark hvor 1 rigsbankdaler svarede til 6 rigsbankmark. Denne tredje møntkategori forsvandt helt ved møntreformen så man nu kun opererede med to møntkategorier - krone og øre. |
|
1876 |
Køleskabet opfindes af den tyske ingeniør Carl von Linde. |
|
1876 |
Jens Peter Jacobsen skriver det modernistiske hovedværk "Fru Marie Grubbe". |
|
1876 |
Alexander Graham Bell demonstrerer sin udgave af telefonen. Denne udgave (baseret på Antonio Meucci's opfindelse i 1849) vinder hurtig udbredelse. |
|
1876 |
Den tyske ingeniør Nicolaus August Otto opfinder 4-takts forbrændingsmotoren, der kører på gas. Motoren er det første alternativ til dampmaskinen og muliggjorde konstruktion af automobiler, motorbåde, motorcykler og fly. |
|
1877 |
Thomas Edison opfinder fonografen - en maskine til lydoptagelse og -afspilning. Fonografen bliver efterfulgt af grammofonen. |
|
1878 |
Verdens første telefoncentral åbner i USA. |
|
1878 |
Peter Arnold Heise komponerer operaen "Drot og Marsk" med tekst af Christian Richardt. Operaen hører til den romantiske stilperiode. |
|
1879 |
Amerikaneren Thomas Alva Edison konstruerer som den første en elpære (der var en kultraadsglødepære) der kunne brænde i længere tid (40 timer). Se årstal 1801. |
|
1879 |
Det danske videnskabelige tidsskrift "Meddelelser om Grønland" udkommer for første gang. |
|
1880 |
Thorvald Bindesbøll påbegynder keramisk produktion på Frauens Lervarefabrik. |
|
1881 |
Den første danske telefoncentral med 22 abonnenter åbner. |
|
1882 |
Danmarks første andelsmejeri indvies i Hjedding og flere følger efter. Gennem sammenlægninger stiftes Mejeriselskabet Danmark og Kløver Mælk der fusionerer i 1999 og bliver til MD Foods. |
|
1882 |
Elkraftværker åbner i London og New York. Elkraftværkerne består af generatorer trukket af hver deres dampmaskine (se årstal 1884 for elkraftværk og produktion af elektrisk spænding ved hjælp af dampturbine). Elkraftværkerne udsender i begyndelsen jævnstrøm (se årstal 1885). |
|
1884 |
Det anerkendes nu internationalt at nulmeridianen går igennem Greenwich-observatoriet. Nulmeridianen er den meridian, som længdegraderne regnes fra. |
|
1884 |
ØK (Det Østasiatiske Kompagni) stiftes af H. N. Andersen. |
|
1884 |
Dampturbinen opfindes af englænderen Charles Parsons. Dampturbinen bruges i dag over hele verden til at producere elektricitet. Elektricitet produceres ved at vand varmes op til damp ved enten kul-, olie- eller gasfyring eller ved spaltning af atomer (se under årstal 1938). Vanddampen skubber til nogle skovlhjul i en turbine. Turbinens roterende aksel fortsætter ind i en generator (se årstal 1831). På den roterende aksel sidder magneter og når magneterne bevæger sig forbi nogle store spoler dannes (induceres) en elektrisk spænding i spolerne (vekselstrøm). |
|
1885 |
Et mislykket attentat mod statsminister Estrup finder sted. |
|
1885 |
Vekselstrømstransformatoren opfindes af William Stanley. Vekselstrømstransformatoren gør det muligt for elkraftværkerne at udsende elektricitet med en høj spænding og en lav strømstyrke. Dette er en fordel da mere af den elektriske energi når frem til forbrugerne, fordi varmetabet i ledningerne bliver mindre (Joules lov – se årstal 1841). Jævnstrømssystemet svaghed er netop at spændingen ikke kan transformeres op hvorfor systemets rækkevidde ved overførsel af energi kun er nogle få kilometer. Inden den almindelige forbruger kan bruge elektriciteten er det nødvendigt at gøre spændingen mindre. En transformator bruges til at sætte vekselspændingen ned (til 230 volt) og dermed strømstyrken op. |
|
1885 |
Holger Drachmann skriver midsommervisen "Vi elsker vort land". Peter Erasmus Lange-Müller laver musikken. |
|
1885 |
Gottlieb Daimler udvikler benzinmotoren, som han bruger som motor på en motorcykel. |
|
1885 |
Vilhelm Hammershøi maler det verdensberømte billede "Portræt af en ung pige", der betegnes som et af de tidligste symbolistiske værker. |
|
1886 |
Herman Bang skriver "Ved vejen". Romanen er et af de bedste eksempler på impressionistisk skrivestil. |
|
1886 |
Radiobølgerne påvises af tyskeren Heinrich Hertz. |
|
1886 |
Karl Benz bygger verdens første praktisk anvendelig og selvkørende personbil. |
|
1926 |
Erwin Schrödinger bliver kvantekemiens fader ved formulering af en ligning der beregner de spektrale linjer for hydrogen. Formlen er det første eksempel på hvordan man via en forenklet ligning giver en tilnærmelsesvis rigtig beregning af meget komplekse atomare problemstillinger – kvantekemiens idé. |
|
1927 |
Belgieren Georges Lemaître lancerer "Big Bang" teorien - at universet opstod med eksplosionen af et ur-atom. |
|
1927 |
Verdens første tonefilm, den amerikanske "Jazzsangeren", får premiere. |
|
1928 |
Geigertælleren opfindes af tyskeren Hans Geiger. Geigertælleren bruges til måling af radioaktivitet. |
|
1928 |
Englænderen John Baird konstruerer det første anvendelige fjernsyn. |
|
1928 |
Alexander Fleming opdager penicillin, hvilket baner vejen for udvikling af antibiotika, som kan bekæmpe infektioner og betændelse. |
|
1929 |
Phoebus Levene identificerer at nucleidet som blev isoleret af Friederich Miescher i 1869 består af en baseenhed, en sukkergruppe og en fosfatgruppe. Selve DNA-molekylets struktur bliver dog først senere afklaret - se årstal 1944 og 1953. |
|
1929 |
Det store børskrak i Wall Street. Amerikanske banker har igennem en længere periode ukritisk lånt penge ud til spekulanter hvilket har drevet kurserne for langt op. Krakket får global indflydelse. England og Tyskland var vigtige amerikanske samarbejdspartnere og med lavere efterspørgsel efter engelske og tyske produkter får disse landes producenter også problemer. Da netop England og Tyskland er hovedaftagere af danske landbrugsprodukter når krisen hurtigt til Danmark. |
|
1931 |
Cyklotronen (partikelaccelerering) konstrueres af amerikanerne Ernest Lawrence og Stanley Livingston (se 1932). |
|
1931 |
Den første danske tonefilm "Præsten i Vejlby" indspilles. |
|
1932 |
Kai Normann Andersen skriver visen "Glemmer du" og Liva Weel synger. |
|
1932 |
Englænderen John Cockcroft og ireren Ernest Walton spalter for første gang et atom med en partikelaccelerator (se 1938). |
|
1932 |
Ole Kirk Christiansen begynder salg af trælegetøj. Hans firma får i 1934 navnet LEGO (LEg GOdt). I 1949 introduceres legoklodsen. |
|
1932 |
Skuespillet "Ordet" opføres på Betty Nansen Teatret. Kaj Harald Leininger Munk skriver teksten. |
|
1932 |
Neutronen opdages af James Chadwick. Atomer består af en kerne af protoner og neutroner med elektroner omkring sig. Når elektroner flytter sig fri af atomkernen og når der er et nettobevægelse, kaldes denne bevægelse for elektricitet eller en elektrisk strøm. Se årstallene 1897, 1911, 1913 og 1918. |
|
1933 |
Der vedtages en række nye sociallove, der medfører hjælp til dem, der bliver arbejdsløse eller er invalide. Endvidere oprettes sygekassen. |
|
1933 |
Det første hæfte i opslagsværket "Danmarks Kirker" udgives. |
|
1934 |
Bellevista-lejlighederne i Klampenborg nord for København tegnes af Arne Jacobsen. |
|
1935 |
Lillebæltsbroen indvies. |
|
1935 |
Radaren opfindes og konstrueres af englænderen Robert Watson-Watts. |
|
1935 |
Ladby skibet findes i sin gravhøj på en mark ved Ladby tæt ved kysten ved Kerteminde Fjord på Fyn. Skibet er Danmarks eneste bevarede skibsbegravelse fra vikingetiden. |
|
1936 |
Som de første i verden udsender England de første engentlige fjernsynsprogrammer. |
|
1936-1941 |
Vikingeborgen Trelleborg fra år 980 udgraves. Som led i et omfattende forsvarssystem lod Harald Blåtand borgen opføre. |
|
1937 |
Karen Blixen udgiver "Den afrikanske farm". |
|
1938 |
Filosoffen Jean-Paul Sartre skriver bogen La nausée. Jean-Paul Sartre var en fransk eksistentialist hvis hovedfilosofi var, at "mennesket er den eneste forfatter til sin egen opførsel". "Mennesket har ikke en given menneskelig natur, men må skabe sin egen. Mennesket er ikke andet, end hvad han skaber sig selv til". |
|
1938 |
Tyskerne Otto Hahn og Fritz Strassmann finder ud af, at når man spalter (fission) en kerne af det tunge stof uran, sker der en voldsom frigørelse af energi (se årstallene 1942, 1945 og 1956) |
|
1939-1945 |
Anden Verdenskrig. Baggrunden for krigen skyldes ikke mindst Første Verdenskrig. Krigen havde været kostbar for Tyskland, og freden blev også meget dyr. Tyskland havde svært ved at komme i gang igen, og der kom år med stor arbejdsløshed. Mange tyskere blev derfor et let bytte for hensynsløse politikere, som brugte løgne og tomme løfter for at skaffe sig stemmer ved valgene. Adolf Hitler var en af disse politikere. Han lovede "arbejde og brød" til alle. Han talte om Tysklands storhed og krævede de områder tilbage, som Tyskland havde tabt i Første Verdenskrig. Han blev hurtigt meget populær. Med en stadig øget terror udbyggede han sin magt over det tyske folk. Hitler og hans nazister var hensynsløse og lovløse. Hitlers mål var et europæisk imperium. Den 1. september 1939 blev Polen helt uden varsel angrebet af Tyskland, og det blev startskuddet til Anden Verdenskrig. |
|
1940 |
Tyskland besætter Danmark for at sikre sig kontrollen over Nordatlanten samt for at hindre de allierede i at benytte Danmark som udgangspunkt for invasion af Tyskland. |
|
1941 |
Leo Mathisen udkommer med nummeret "Take it easy", der bliver et verdenshit. Leo Mathisen hører til jazz-perioden "dansk guldalder". |
|
1942 |
I Chicago, USA, åbner verdens første atomreaktor, hvor der foretages den første kontrollerede udvinding af energi ved spaltning af atomkerner (se årstallene 1938, 1945 og 1956). |
|
1943 |
Carl Theodor Dreyer Nilsson instruerer filmen "Vredens dag", der er et kærlighedsdrama i hekseforfølgelsernes tid. |
|
1944 |
Island bliver republik, og båndene kappes endeligt til Danmark. |
|
1944 |
Oswald Avery rapporterer, at arveligt materiale er DNA-molekyler og identisk med det "syrestof", som Johann Miescher opdagede i 1869. DNA-molekylerne udgør altså organismens arvemassen (=genomet) med alle dens arveanlæg (=gener), og de fastlægger den enkelte organismes karakteristika og funktioner. Forskellige DNA-sammensætninger er med andre ord medvirkende til, at levende organismer udvikler sig forskelligt. Se årstal 1953. |
|
1945 |
Verdens første atombomeprøvesprængning foretages 16. juli i Alamogordo-ørkenen i New Mexico, USA. Atombomben virker ved ukontrolleret fission (spaltning) af atomkerner af tunge grundstoffer, f.eks. uran eller plutonium. Atombomben bliver brugt første gang i krigsøjemed med nedkastningen over den japanske by Hiroshima den 6. august samme år. Se årstallene 1938, 1942 og 1956. |
|
1945 |
Anden Verdenskrig slutter. Tyskland og Japan taber krigen. Det tyske rige bliver opdelt i allierede kontrolzoner, Sovjetunionen i øst, USA i syd, Storbritannien i nordvest og Frankrig i sydvest. Flere tyske landområder afstås til andre lande - dog ikke til Danmark. |
|
1945 |
For bevarelse af fred i verden oprettes FN med Danmark som et af mange medlemmer. FN afløser Folkeforbundet og får videre beføjelser. |
|
1945-1991 |
Den kolde krig. Forskellige grundholdninger mellem kommunistiske og kapitalistiske lande medfører et anspændt forhold landene imellem. |
|
1946 |
De tre skandinaviske luftfartsselskaber DDL (Danmark), ABA senere SILA (Sverige) og DNL (Norge) fusionerer til SAS (Scandinavian Airlines). |
|
1946 |
Verdens første fuldt elektroniske datamaskine står færdig i USA. Den bliver kaldt ENIAC. |
|
1947 |
Transistoren opfindes på Bell Laboratory i USA af John Bardeen og Walter Brattain. |
|
1947 |
Storbritannien ønsker at forlade Palæstina da de bekæmpes af den zionistiske bevægelse og arabiske nationalister der også indbyrdes kæmper mod hinanden. For at undgå en decideret borgerkrig efter britisk tilbagetrækning beslutter FN at opdele Palæstina i en jødisk (56 % af Palæstina) og en arabisk stat (43 %). De arabiske lande modsætter sig da de mener, at FNs opdeling er uretfærdig, og at den favoriserer jøderne. Se under årstallet 1948. |
|
1947 |
Transistoren opfindes af John Bardeen, Walter Houser Brattain og William Bradford Shockley. En transistor er en elektrisk komponent lavet af halvlederfaststof. Dens formål i næsten al elektronik er at forstærke elektriske signaler (analog styring) eller fungere som en elektrisk kontakt (digital styring). Transistoren betyder farvel til pladskrævende radiorør til fordel for en komponent som kan køre på batterier. Opfindelsen er løbende blevet udviklet til de transistorer som massefremstilles i dag, samt mikrochips der i sig selv rummer flere tusinde transistorer. |
|
1947-1951 |
Som værn mod kommunismen yder USA økonomisk hjælp til efterkrigstidens Europa, Marshall-hjælpen. |
|
1948 |
Balletten "Etudes" koreograferet af Harald Lander opføres på Det Kongelige Teater. Balletten går sin sejrsgang over hele verden. |
|
1948 |
Den jødiske stat Israel proklameres og flere arabiske lande erklærer straks Israel krig. Israel vinder krigen stort. Efter krigen har den jødiske stat kontrol over 78 % af det tidligere britiske mandat, Palæstina. De resterende områder, Gazastriben og Vestbredden kommer under henholdsvis egyptisk og jordansk kontrol. Se under årstallet 1967. |
|
1948 |
Færøerne får hjemmestyre. |
|
1948 |
Kunstnergruppen COBRA (COpenhagen, BRuxelles; Amsterdam) stiftes. Gruppen bliver kendt for sin abstrakte ekspressive stil. Danskeren Asger Jorn er en af drivkræfterne. |
|
1949 |
En nordatlantisk organisation for politisk og militært forsvarssamarbejde (NATO) oprettes med Danmark som medlem. |
|
1950 |
Tollundmanden findes af brødrene Emil og Viggo Højgård. Tollundmanden (400 - 300 år f.Kr.) er blandt de bedst bevarede oldtidsmennesker i verden. |
|
1950 |
Den første Morten Korch film "De røde heste" med Poul Reichhardt i hovedrollen får premiere. Alice O'Fredericks instruerer. |
|
1950-1952 |
Den anden Galathea ekspedition. Ekspeditionen bliver verdenskendt for sine dybvandsundersøgelser. |
|
1950-1963 |
Vikingeborgen Fyrkat ved Hobro udgraves. Borgen dateres til 980 og er opført af Harald Blåtand som led i et omfattende forsvar af Danmark. |
|
1951 |
Statsradiofonien udsender de første danske fjernsynsprogrammer. |
|
1951 |
Oprettelsen af kul- og stålunionen med Frankrig, Vesttyskland, Italien, Holland, Belgien og Luxemborg som medlemmer. Formålet var at samle medlemsstaternes kul- og stålressourcer i en samlet pulje. Kul og stål var af afgørende betydning for at kunne føre krig, og ved at skabe fælles kontrol med ressourcerne håbede man at kunne sikre sig mod endnu en europæisk krig. |
|
1952 |
Grauballemanden (år 290 f.Kr.) findes af tørvegraver, Tage Busk Sørensen i en mose nær Grauballe ved Silkeborg. Grauballemanden er verdens mest velbevarede moselig fra oldtiden. |
|
1952 |
Nordisk Råd oprettes hvorigennem det nordiske samarbejde formaliseres. Danmark bliver medlem. |
|
1952 |
Sirius patruljen i Grønland oprettes. Patruljens formål er at håndhæve dansk suverænitet. |
|
1952 |
Brintbomben, atombombens afløser, opfindes af Edward Teller. Brintbomben virker ved fusion (sammensmeltning) at atomkerner af lette grundstoffer, typisk isotoper af brint. Ved sammensmeltningen frigives enorme energimængder. Isotoper af et grundstof er atomkerner, der har samme atomnummer (dvs. samme antal protoner i atomkernen) men forskellige atomvægte (dvs. forskellige antal neutroner i atomkernen). Se årstal 1945. |
|
1952 |
De sidste rationeringer på luksusvarer forsvinder. |
|
1953 |
"Far til fire" får premiere. Ib Mossin er førsteelsker, og Alice O'Fredericks instruerer. Der laves i alt 8 film. |
|
1953 |
Asger Jorn maler "Livshjulet", der i dag hænger på Statens Museum for Kunst. |
|
1953 |
Ny grundlov vedtages. Landstinget bliver afskaffet til fordel for folketinget. Grønland går fra koloni til dansk amt. Kvindelig arveret til tronen. Dog har drengebørn fortrinsret til tronen |
|
1953 |
DNA-strukturen beskrives af amerikanerne James Watson og Francis Crick. Dette er begyndelsen til forståelse af menneskekroppen helt ned på molekyleplan, og dermed bedre forstå sygdomme og skabe nye former for behandling. |
|
1955 |
Warszawapagten oprettes som modvægt til NATO. Sovjetunionen er drivkraften i pagten, der inkluderer de fleste østeuropæiske lande. |
|
1956 |
Verdens første atomkraftværk beregnet til elproduktion opføres i England. Atomkraftværket fungerer ved at en spaltning af atomer varmer vand op så det bliver til vanddamp (se under årstal 1884 for elkraft - se under årstallene 1938, 1942 og 1945 for atomenergi). |
|
1957 |
Danmarks første elektronregnemaskine (DASK) står færdig. |
|
1957-1960 |
Stor økonomisk fremgang i Danmark og kraftigt fald i arbejdsløsheden. |
|
1958 |
Klaus Rifbjerg skriver bogen "Den kroniske uskyld". |
|
1958 |
Arne Jacobsen designer stolen "Ægget" |
|
1958 |
Kul- og stålunionen udvikler sig til det europæiske økonomiske fællesskab (EØF) med underskrivelsen af Rom-traktaten (senere benyttes betegnelsen EF). Erfaringerne fra kul- og stålsamarbejdet havde givet staterne ønske om at udvide samarbejdet på øvrige økonomiske områder. |
|
1958 |
Poul Henningsen designer lampen "Koglen". |
|
1958 |
Poul Reichardt synger "Er du dus med himlen fugle" i filmen "Vagabonderne på Bakkegården". Musikken komponeret af Sven Gyldmark. |
|
1960 |
EFTA (europæisk frihandelsorganisation) dannes til fremme af økonomisk udvikling gennem frihandel og retfærdig konkurrence. Danmark optages. |
|
1961 |
Russeren Juri Aleksejevitj Gagarin bliver med hans færd i rumskibet Vostok det første menneske i rummet. |
|
1961 |
Berlinmuren bygges for at forhindre, at befolkningen flygter til det demokratiske vesten. Berlin var det eneste sted hvor østtyskere uhindret kunne dette. |
|
1962 |
Vikingeskibene i Roskilde fjord bliver udgravet. Skibene blev i 1075 brugt som spærring i Peberrenden ved Skuldelev. Første vragrester findes i 1956. |
|
1963 |
"Dansevise" med Grethe & Jørgen Ingmann bliver en landeplage. |
|
1963 |
Verdens dyreste brandert bliver dansk, da Per Hækkerup i en whisky-brandert slår en skæv streg og forærer det givtige Ekofisk-oliefelt til nordmændene. |
|
1967 |
6-dagskrigen mellem på den ene side Irael og den anden Ægypten, Jordan, Syrien og Irak. Målet for de arabiske nationer er en gang for alle at eliminere staten Israel. Resultatet af krigen bliver at Israel erobrer Gazastriben og Vestbredden. Se under årstallet 1973. |
|
1968 |
Det store ungdomsoprør. For de unge handlede livet om frihed i enhver henseende. I dette univers blev kernefamilien anset som hæmmende. |
|
1968 |
Den første film af i alt 14 med Olsen Banden får premiere. Ove Sprogøe, Morten Grunwald og Poul Bundgaard medvirker, og Erik Balling instruerer. |
|
1969 |
Danmarks pigtrådsorkester nummer eet Gasolin dannes. Deres største hit "Kvinde min" udgives i 1975 på pladen "Gas 5". Gasolin opløses i 1978. |
|
1969 |
Amerikaneren Neil Armstrong bliver det første menneske på et fremmed himmellegeme. I Stilhedens Hav på Månen træder han ud af landingsmodulet Eagle den 21. juli. |
|
1970 |
John Mogensen udsender singlen "Så længe jeg lever", der bliver en landeplage. |
|
1972 |
Danskerne stemmer for optagelse i EF, og Danmark bliver medlem fra årsskiftet. |
|
1972 |
Den sidste danske sporvogn kører i remise den 23. april. |
|
1973 |
Operahuset i Sydney åbnes officielt. Danskeren Jørn Utzon er arkitekt. |
|
1973 |
Den manglende løsning af palæstinensernes situation får de arabiske lande til at nedsætte olieproduktionen. Oliepriserne stiger voldsomt, hvilket får global økonomisk betydning. |
|
1973 |
Gensplejsning opfindes af Stanley Cohen og Herbert Boyer. Fundamentet til teknikken bag gensplejsning er kortlæggelsen af DNA molekylet. Gensplejsning går ud på at man splejser en specifik del af et DNA-molekyle (arve-materiale??????) ind i en anden organisme. Gensplejsning skaber mulighed for at tilføre mikroorganismer, planter, dyr og i sidste ende mennesket egenskaber, som ikke kan skabes via almindelig avl eller forædlingsmetoder. En mulighed der forventes på sigt forventes at kunne helbrede sygdomme. |
|
1974 |
Shu-bi-dua udgiver sit første album. Sammen med TV2 definerer Shu-bi-dua om nogen begrebet dansk pop. |
|
1977 |
Tissøringen (guldring på 1,8 kg) findes nær Tissø på Sjælland. Ringen dateres til 900-tallet. Efter guldhornene er ringen Danmarks største guldfund. |
|
1978 |
Den anden oliekrise bryder ud som følge af politiske uroligheder i Iran, hvorfor der skete et fald i olieproduktionen. |
|
1978-1981 |
Gaderne ligger øde hen, når fjernsynsserien Matador ruller over skærmen. |
|
1979 |
Grønland får hjemmestyre. |
|
1981 |
"Danmark kedeligste orkester" TV2 dannes. |
|
1983 |
Motorola DynaTAC 8000X bliver verdens første håndholdte mobiltelefon. Mobiltelefonen holder sit indtog i Danmark. |
|
1984 |
Dankortet introduceres. |
|
1985 |
Palle Mikkelborg bliver en internationalt respekteret jazz-trompetist med udgivelsen af albummet "Aura" med Miles Davis. |
|
1988 |
Med e-brevet som revolutionerende nyhed åbnes internettet kommercielt. Internettet begyndte som et militært forskningsprojekt i 1950'erne. |
|
1989 |
Berlinmuren falder efter stærkt pres fra befolkningen om indførelse af rejsefrihed og efter den øgede republikflugt fra Østtyskland til Vesttyskland via Ungarn. |
|
1990-1992 |
Vikingeborgen Aggersborg ved Aggersund udgraves. Som led i et omfattende forsvarssystem lod Harald Blåtand borgen opføre i 980. |
|
1991 |
Kommunismen som ideologi spiller fallit, og Sovjetunionen går i opløsning langs de nationalistiske og etniske brudlinjer. Den kolde krig slutter. |
|
1991 |
Med murens fald og de gamle realsocialistiske systemers undergang forsvinder selve fundamentet for Warszawapagten og denne opløses. |
|
1991 |
World Wide Web baseret på koden HTML opfindes af englænderen Tim Berners-Lee. Opfindelsen får internettets udbredelse til at eksplodere. Nu benyttes internettet ikke kun til at afsende e-breve men også til at informere. |
|
1991 |
Med afslutningen af den kolde krig ændres Danmarks militære trusselsbillede. Fra en binding af militær til forsvar af det danske rige kommer en væsentlig del af det danske forsvars opgaver nu i høj grad til at omfatte fredsbevarende operationer overalt i verden. |
|
1992 |
Det Europæiske Fællesskab (EF) bliver til den Europæiske Union (EU) med Maastricht-traktaten. Kerneelementet i EU-samarbejdet er et indre marked med en fælles handelspolitik, fælles politik for landbrug og fiskeri og en regional politik der hjælper underudviklede regioner. Borgere i EU-landene bliver EU-borgere, der vælger medlemmer til Europa-Parlamentet hvert femte år. EU-borgerne kan frit bo, arbejde, rejse og investere i andre medlemslande. EU introducerer endvidere en fælles møntenhed, euroen. Danmark får gennem den såkaldte Edinburgh-aftale indført en række forbehold angående fælles mønt, fælles forsvarspolitik, fælles retspolitik og unionsstatsborgerskab. |
|
1992 |
Det mandlige danske fodboldlandshold vinder europamesterskabet til stor offentlig begejstring. |
|
1994-2006 |
"Den store danske encyklopædi" udgives. |
|
1997-1998 |
Storebæltsbroen indvies for henholdsvis tog og biler. Firmaet Dissing + Weitling tegner broen. |
|
1998 |
Den første dogmefilm "Festen" får premiere. Filmen instrueres af Thomas Vinterberg. Filmen bliver stilsættende verden over. |
|
2000 |
Det menneskelige gen kortlægges af amerikanerne J. Craig Ventor og Francis Collins. |
|
2000 |
Thomas Kluge maler billedet "Margrethe II", der hænger i festsalen på Herlufsholm Kostskole. |
|
2002 |
Den københavnske metro indvies. |
|
2005-2007 |
Stor økonomisk fremgang i Danmark og lav arbejdsløshed. Danmark har en af verdens højeste levestandarder. |
|
2006-2007 |
Den tredje Galathea ekspedition. Hovedformålet er videnskabelig undersøgelse af verdenshavenes evne til optagelse af CO(2). |
|
|
|
Regent |
1648-1670 |
Frederik den 3. (Valgsprog: Herren er mig forsyn). |
|
1670-1699 |
Christian den 5. (Valgsprog: Med fromhed og retfærdighed). |
|
1699-1730 |
Frederik den 4. (Valgsprog: Herren er min hjælper). |
|
1730-1746 |
Christian den 6. (Valgsprog: For Gud og folket). |
|
1746-1766 |
Frederik den 5. (Valgsprog: Ved forsigtighed og bestandighed). |
|
1766-1808 |
Christian den 7. (Valgsprog: I kærlighed til fædrelandet skal jeg søge min ære). |
|
1808-1839 |
Frederik den 6. (Valgsprog: Gud og den retfærdige sag). |
|
1839-1848 |
Christian den 8. (Valgsprog: Gud og fædrelandet). |
|
1848-1863 |
Frederik den 7. (Valgsprog: Folkets kærlighed min styrke). |
|
1863-1906 |
Christian den 9. (Valgsprog: Med Gud for Ære og Ret). |
|
1906-1912 |
Frederik den 8. (Valgsprog: Herren er min Hjælper). |
|
1912-1947 |
Christian den 10. (Valgsprog: Min Gud, mit Land, min Ære). |
|
1947-1972 |
Frederik den 9. (Valgsprog: Med Gud for Danmark). |
|
1972- |
Margrethe den 2. (Valgsprog: Guds hjælp, Folkets kærlighed, Danmarks styrke). |
|
|
|
Regeringsleder |
|
Regeringslederen havde titel af: |
|
|
Premierminister fra 22.03.1848 |
|
|
Konseilspræsident fra 12.10.1855 |
|
|
Statsminister fra 27.04.1918 |
|
|
|
|
1848-1852 |
Adam Wilhelm Moltke |
|
1852-1853 |
Christian Albrecht Bluhme |
|
1853-1854 |
Anders Sandøe Ørsted |
|
1854-1856 |
Peter Georg Bang |
|
1856-1857 |
Carl Christopher Georg Andræ |
|
1857-1859 |
Carl Christian Hall |
|
1859-1860 |
Carl Edvard Rotwitt |
|
1860-1863 |
Carl Christian Hall |
|
1863-1864 |
Ditlev Gothard Monrad |
|
1864-1865 |
Christian Albrecht Bluhme |
|
1865-1870 |
Christian Emil Krag-Juel-Vind-Frijs |
|
1870-1874 |
Ludvig Henrik Carl Herman Holstein |
|
1874-1875 |
Christian Andreas Fonnesbech |
|
1875-1894 |
Jacob Brønnum Scavenius Estrup |
|
1894-1897 |
Kjeld Thor Tage Otto Reedtz-Thott |
|
1897-1900 |
Hugo Egmont Hørring |
|
1900-1901 |
Hannibal Sehested |
|
1901-1905 |
Johan Henrik Deuntzer (Venstre) |
|
1905-1908 |
Jens Christian Christensen (Venstre) |
|
1908-1909 |
Niels Thomasius Neergaard (Venstre) |
|
1909-1909 |
Johan Ludvig Carl Christian Tido Holstein (Venstre) |
|
1909-1910 |
Carl Theodor Zahle (Det Radikale Venstre). |
|
1910-1913 |
Klaus Berntsen (Venstre) |
|
1913-1920 |
Carl Theodor Zahle (Det Radikale Venstre). |
|
1920-1924 |
Niels Thomasius Neergaard (Venstre) |
|
1924-1926 |
Thorvald August Marinus Stauning (Socialdemokratiet) |
|
1926-1929 |
Thomas Madsen-Mygdal (Venstre) |
|
1929-1942 |
Thorvald August Marinus Stauning (Socialdemokratiet) |
|
1942-1942 |
Vilhelm Buhl (Socialdemokratiet) |
|
1942-1943 /45 |
Erik Julius Christian Scavenius (Det Radikale Venstre) (regeringen de facto trådt tilbage fra 29.08.1943). |
|
1945-1945 |
Vilhelm Buhl (Socialdemokratiet) |
|
1945-1947 |
Knud Kristensen (Venstre) |
|
1947-1950 |
Hans Christian Hedtoft-Hansen (Socialdemokratiet) |
|
1950-1953 |
Erik Eriksen (Venstre) |
|
1953-1955 |
Hans Christian Hedtoft-Hansen (Socialdemokratiet) |
|
1955-1960 |
Hans Christian Svane Hansen (Socialdemokratiet) |
|
1960-1962 |
Olfert Viggo Fischer Kampmann (Socialdemokratiet) |
|
1962-1968 |
Jens Otto Krag (Socialdemokratiet) |
|
1968-1971 |
Hilmar Tormod Ingolf Baunsgaard (Det Radikale Venstre) |
|
1971-1972 |
Jens Otto Krag (Socialdemokratiet) |
|
1972-1973 |
Anker Henrik Jørgensen (Socialdemokratiet) |
|
1973-1975 |
Poul Hartling (Venstre) |
|
1975-1982 |
Anker Henrik Jørgensen (Socialdemokratiet) |
|
1982-1992 |
Poul Holmskov Schlüter (Det Konservative Folkeparti) |
|
1992- 2001 |
Poul Oluf Nyrup Rasmussen (Socialdemokratiet) |
|
2001- |
Anders Fogh Rasmussen (Venstre) |
|
|
|
Personligheder |
1616-1680 |
Thomas Bartholin (læge og anatom) |
|
1621-1698 |
Leonora Christine Ulfeldt (datter af Christian 4.) |
|
1629-1697 |
Niels Juel (søofficer) |
|
1631-1702 |
Peder Pedersen Syv (folklorist) |
|
1634-1703 |
Thomas Hansen Kingo (salmedigter - baroklitteratur) |
|
1635-1699 |
Peder Schumacher Griffenfeld (statsmand) |
|
1642-1693 |
Jacob Worm (præst, politisk satiriker) |
|
1644-1710 |
Ole Christensen Rømer (astronom) |
|
1681-1741 |
Vitus Jonassen Bering (søfarer) |
|
1684-1754 |
Ludvig Holberg (forfatter - oplysningslitteratur) |
|
1686-1758 |
Hans Poulsen Egede (præst) |
|
1690-1720 |
Peter Jansen Wessel (viceadmiral) |
|
1694-1764 |
Hans Adolph Brorson (salmedigter - oplysningslitteratur) |
|
1698-1764 |
Erich Pontoppidan den yngre (biskop og historiker) |
|
1701-1754 |
Nicolai Eigtved (arkitekt) |
|
1706-1759 |
Laurids Lauridsen de Thurah (arkitekt) |
|
1733-1815 |
Carsten Niebuhr (opdagelsesrejsende) |
|
1737-1772 |
Johann Friedrich Struensee (læge) |
|
1743-1781 |
Johannes Ewald (digter - oplysningslitteratur) |
|
1743-1809 |
Nicolai Abraham Abildgaard (kunstmaler) |
|
1756-1845 |
Christian Frederik Hansen (arkitekt) |
|
1761-1817 |
Friedrich Ludwig Æmilius Kunzen (komponist) |
|
1764-1826 |
Jens Immanuel Baggesen (forfatter - oplysningslitteratur) |
|
1770-1844 |
Bertel Thorvaldsen (billedhugger) |
|
1774-1842 |
Christoph Ernst Friedrich Weyse (komponist) |
|
1777-1851 |
Hans Christian Ørsted (fysiker og kemiker) |
|
1779-1850 |
Adam Gottlob Oehlenschläger (digter - romantiklitteratur) |
|
1782-1848 |
Steen Steensen Blicher (præst og forfatter - romantiklitteratur) |
|
1783-1808 |
Peter Willemoes (søofficer) |
|
1783-1853 |
Christoffer Wilhelm Eckersberg (kunstmaler) |
|
1783-1857 |
Christian Molbech (litteraturhistoriker) |
|
1783-1872 |
Nikolai Frederik Severin Grundtvig (forfatter, præst - romantiklitteratur) |
|
1784-1854 |
Peter Carl Frederik von Scholten (generalguvernør) |
|
1786-1832 |
Frederik Daniel Rudolph Kuhlau (komponist) |
|
1788-1857 |
Johan Christian Klausson Dahl (kunstmaler) |
|
1788-1865 |
Christian Jürgensen Thomsen (arkæolog) |
|
1789-1862 |
Bernhard Severin Ingemann (salmedigter - romantiklitteratur) |
|
1791-1849 |
Olaf Rye (generalmajor) |
|
1797-1883 |
Steen Andersen Bille (kaptajn) |
|
1799-1868 |
Emilius Ditlev Bærentzen (litograf og portrætmaler) |
|
1803-1848 |
Martinus Christian Wesseltoft Rørbye (kunstmaler) |
|
1804-1880 |
Carl Christian Constantin Hansen (kunstmaler) |
|
1805-1875 |
Hans Christian Andersen (forfatter - romantiklitteratur) |
|
1805-1879 |
Antoine Auguste Bournonville (balletmester og koreograf) |
|
1805-1900 |
Johann Peter Emilius Hartmann (komponist) |
|
1810-1848 |
Christen Schiellerup Købke (kunstmaler) |
|
1810-1870 |
Peter Martin Orla Lehmann (jurist og politiker) |
|
1810-1874 |
Hans Christian Lumbye (komponist) |
|
1810-1877 |
Peder Christian Frederik Faber (digter) |
|
1811-1887 |
Jacob Christian Jacobsen (brygger) |
|
1812-1890 |
Johanne Luise Heiberg (skuespillerinde) |
|
1813-1855 |
Søren Aabye Kierkegaard (filosof - romantiklitteratur) |
|
1816-1892 |
Gottlieb Abrahamson Gedalia (vekselerer). |
|
1817-1890 |
Niels Wilhelm Gade (komponist) |
|
1818-1848 |
Johan Thomas Lundbye (kunstmaler) |
|
1829-1901 |
Carl Frederik Tietgen (industrimand) |
|
1830-1879 |
Peter Arnold Heise (komponist) |
|
1836-1892 |
Wilhelm Louis Frederik Hellesen (opfinder) |
|
1836-1927 |
Peter Mærsk Møller (kaptajn og industrimand) |
|
1840-1905 |
Pietro Købke Krohn |
|
1841-1925 |
Johan Jacob Krohn (forfatter) |
|
1842-1914 |
Carl Christian Hillman Jacobsen (brygger) |
|
1846-1908 |
Holger Henrik Herholdt Drachmann (digter - det moderne gennembrud) |
|
1846-1908 |
Thorvald Bindesbøll (formgiver) |
|
1847-1885 |
Jens Peter Jacobsen (forfatter - det moderne gennembrud) |
|
1849-1927 |
Michael Ancher (kunstmaler) |
|
1850-1926 |
Peter Erasmus Lange-Müller (komponist) |
|
1851-1909 |
Peder Severin Krøyer (kunstmaler) |
|
1852-1927 |
Thomas Linnemann Laub (komponist) |
|
1852-1937 |
Hans Niels Andersen (industrimand) |
|
1854-1933 |
Laurits Andersen (kunstmaler) |
|
1857-1912 |
Herman Joachim Bang (forfatter - det moderne gennembrud) |
|
1857-1943 |
Henrik Pontoppidan (forfatter - det moderne gennembrud) |
|
1859-1935 |
Anna Kirstine Ancher (kunstmaler) |
|
1864-1916 |
Vilhelm Hammershøi (kunstmaler) |
|
1865-1931 |
Carl August Nielsen (komponist) |
|
1866-1930 |
Jeppe Jensen (forfatter) |
|
1868-1944 |
Henri Nathansen (forfatter) |
|
1871-1946 |
Jacob Christian Hansen-Ellehammer (opfinder) |
|
1872-1907 |
Ludvig Mylius-Erichsen (polarforsker) |
|
1873-1950 |
Johannes Vilhelm Jensen (forfatter) |
|
1875-1928 |
Thøger Larsen (forfatter) |
|
1876-1954 |
Morten Korch (forfatter) |
|
1876-1965 |
Arnold Peter Møller (industrimand) |
|
1881-1972 |
Asta Sophie Amalie Nielsen (filmskuespillerinde) |
|
1885-1962 |
Karen Christence baronesse von Blixen-Finecke (forfatterinde) |
|
1885-1962 |
Niels Henrik David Bohr (fysiker) |
|
1889-1968 |
Carl Theodor Dreyer Nilsson (filminstruktør) |
|
1891-1958 |
Ole Kirk Christiansen (industrimand) |
|
1894-1967 |
Poul Henningsen (lysmager) |
|
1897-1952 |
Olivia Weel (sangerinde) |
|
1898-1944 |
Kaj Harald Leininger Munk (præst og dramatiker) |
|
1899-1968 |
Alice Otha Frederiksen (filminstruktør) |
|
1900-1967 |
Kai Normann Andersen (komponist) |
|
1902-1971 |
Arne Jacobsen (arkitekt) |
|
1904-1981 |
Sven Rudolf Sidenius Gyldmark (komponist) |
|
1905-1971 |
Harald Lander (balletmester og koreograf) |
|
1906-1969 |
Hans Leo Mathiassen (komponist) |
|
1913-1985 |
Poul David Reichhardt (skuespiller) |
|
1914-1973 |
Asger Oluf Jørgensen (kunstnernavn Asger Jorn) (kunstmaler) |
|
1918- |
Jørn Utzon (arkitekt) |
|
1919-2004 |
Ove Wendelboe Sprogøe Petersen (skuespiller) |
|
1924-2005 |
Erik Balling (filminstruktør) |
|
1931- |
Klaus Rifbjerg (forfatter) |
|
1941- |
Palle Mikkelborg (jazz-trompetist) |
|
1945- |
Kim Melius Flyvholm Larsen (sanger og sangskriver) |
|
1969- |
Thomas Kluge (kunstmaler) |
|
1969- |
Thomas Vinterberg (filminstruktør) |
|
|
|
Tidsalder |
13500-1800 |
Stenalderen |
|
1800-500 |
Bronzealderen |
|
500 f.Kr.-800 e.Kr. |
Jernalderen |
|
800-1050 |
Vikingetiden |
|
1050-1536 |
Middelalderen |
|
1536-1813 |
Nyere tid |
|
1813- |
Moderne tid |
|
|
|
Stilretning |
|
Kunsthistorien deles op i forskellige kunstgrene (litteratur, arkitektur osv.), der hver deles op i stilretninger (barok, rokoko osv.). |
|
|
Kunstgrenene imellem behøver ikke at have samme stilretninger (eksempelvis er oplysningstiden en stilretning indenfor litteratur |
|
|
men ikke indenfor arkitektur), og hvis de har, behøver de ikke spænde over samme periode. Endvidere gælder, at perioderne |
|
|
stilretningerne strækker sig over kan være forskellige landene imellem. Således strækker renæssancen sig ikke over samme |
|
|
periode i Danmark som i Italien indenfor maleri- og skulpturkunsten. |
|
|
|
|
|
I det følgende oprulles stilretningerne indenfor maleri- og skulturkunst, arkitektur, litteratur og musik. Listen viser hvornår |
|
|
stilretningerne kom til Danmark. Det skal nævnes, at der indenfor de enkelte specifikke kunstgrene stort set ikke findes to ens |
|
|
opdelinger i stilretninger. Nedenstående opdeling, mener jeg dog, har den største fællesnævner (de enkelte stilretninger kan |
|
|
flere steder opdeles i underkategorier, der dog ikke er medtaget): |
|
|
|
|
|
Maleri- og skulpturkunst: |
|
1000-1250 |
Romansk tid (rundbuestil præget af demonstrativ tyngde og massivitet, unaturalistisk bygningsskulptur med volumniøs kubisk form, miniaturemaleri uden rum- og formillusion med værdiperspektiv). |
|
1250-1540 |
Gotisk tid (i forhold til romansk tid en stigende grad af naturalisme, lettere og graciøsere, efterhånden med figurer i den s-svungne stilling) |
|
1540-1650 |
Renæssance (formidealer hentet fra antikken med tekniske eksperimenter og spekulationer over perspektiv og komposition og en ny saglig interesse for gengivelsen af det nøgne legeme og naturen) |
|
1650-1730 |
Barok (overdreven udtryksfuldhed, repræsentationskunst med pragt, patos og svulmende bevægelse, geometri) |
|
1730-1790 |
Rokoko (det lette, sirlige og yndefulde, de mættede farver under barokken erstattes af lyse pastelfarver) |
|
1790-1870 |
Romantik (dyrkelsen af det fantastiske, det mytiske, det drømmeriske og sjælelige, følelse og fantasi) |
|
1870-1900 |
Realisme og impressionisme (Realisme: afbildning der giver et sanddru, naturtro billede. Ordet giver udtryk for en mindre overfladisk lighed end naturalisme, Impressionisme: gengivelse af det flygtige lys og farveindtryk uden at lægge vægt på det fortællende indhold i billedet) |
|
1900- |
Forskellige stilretninger - den stadige udfordring af det eksisterende. |
|
|
|
|
|
Arkitektur: |
|
1050-1250 |
Romansk stil - romersk byggeskik (runde former - et godt eksempel er rundkirkerne på Bornholm). |
|
1250-1536 |
Gotik - dyrkelsen af det guddommelige (spidse former der rager mod himlen). |
|
1536-1640 |
Renæssancen - dyrkelsen af antikkens skønhed med volutsvungne gavle, søjler, bly- eller kobbertækkede spir og pilastre i sandsten. |
|
1640-1730 |
Barok - dyrkelsen af det storslåede, det overdådige. Svungne linier, svulmende former men et strengt krav om symmetri. |
|
1730-1760 |
Rokoko - dyrkelsen af det elegante. Snirklede, asymmetriske ornamenter med inspiration fra naturen benyttes. |
|
1760-1850 |
Klassicisme - dyrkelsen af det formelle og det der ligger indenfor faste rammer. Lige linier og symmetri |
|
1850-1920 |
Historicisme - dyrkelsen af diverse historiske stilarter. |
|
1920-1980 |
Funktionalisme - dyrkelsen af det funktionelle. Ren for unødige detaljer. Enkelt og praktisk byggeri. |
|
1980- |
Dekonstruktivisme - strukturen er asymmetrisk, og i stedet for lodrette og vandrette linjer i bygningerne er disse på "kryds og tværs". |
|
|
|
|
|
Litteratur: |
|
750-1050 |
Den norrøne digtning (myter, hyldestkvad til fornemme konger, eddadigte der skildrer den nordiske mytologi, sagaer - udpræget brug af billedsprog) |
|
1050-1536 |
Middelalder (ridderviser, krøniker, religiøse læredigte). |
|
1536-1650 |
Renæssance (dyrkelsen af humanismen der bygger på viden, på respekt for det enkelte menneske og på at man skal være kritisk over for fordomme). |
|
1650-1720 |
Barok (dyrkelsen af de store følelser, stærke udtryksmæssige kontraster og stor følelsesspænding) |
|
1720-1800 |
Oplysningstiden (nøgleord er forskning, undervisning og pædagogik - mennesket som kritisk og selvstændigt tænkende). |
|
1800-1870 |
Romantikken (anskuelsen af verden og mennesket i et kosmisk og åndeligt perspektiv, dyrkelsen af det sjælelige). |
|
1870-1900 |
Det moderne gennembrud (dyrkelsen af den realistiske virkelighed, frihedsidealet dyrkes (her diskuteres enevældens fald, arbejderens status og kvindens rettigheder). |
|
1900-1940 |
Modernismen (der skrives med brudt syntaks som en konsekvens af en brudt verden, gud er faldet bort som sidste forklaringsinstans og dermed kan der ikke længere gengives et harmonisk verdensbillede, dyrkelsen af autoritativt og rationelt funderet æstetik, etik og vidensopfattelse). |
|
1940- |
Post-modernisme (opgør med idealerne, opfattelsen af universelle sandheder angribes, der er ikke en sandhed men mange (et digt kan ikke forstås på en måde men mange), drift mod dekonstruktion af alt som andre forsøger at holde fast i, fokus drejes mod det fragmenterede, det sammensatte og mere generelt det mangefaceterede og kalejdoskopiske perspektiv). |
|
|
|
|
|
Musik: |
|
-500 |
Antikken |
|
500-1400 |
Middelalderen (kirkesang, melodierne i kirketonearterne havde hver sit særpræg - nogle var "hårde" andre var "bløde", først i perioden enstemmig gregoriansk kirkesang (munkesang) siden oftest flerstemmig sang typisk med understemme der hvilede på samme tone hele tiden (organum), den gregorianske sang var uden harmonier og uden akkompagnement af instrumenter, først i perioden var komponisterne anonyme senere navngivne, folkemusik, folkeviser, troubadoursang, i den sidste del af middelalderen indarbejdes rytme i kompositionerne). |
|
1400-1600 |
Renæssancen (nøgleord er det formelle, harmoni, ligevægt, struktur, kontinuitet) |
|
1600-1750 |
Barok (nøgleord er disharmoni, kontraster, hurtigt rytme, dynamisk, uformelt, konstant sindsstemning) |
|
1750-1820 |
Klassisk periode (nøgleord er harmoni, langsom rytme, struktur, varierende dynamik, forskellige sindsstemninger, balance, orden) |
|
1820-1915 |
Romantikken (nøgleord er monotoni, musikken er mere lyrisk og poetisk end abstrakt, mere melodisk end harmonisk, tonen mere farverig og varm, inspiration fra folkemusik, uformel) |
|
1915- |
Moderne tid (nøgleord er usædvanlige og uortodokse harmonier, kaleidoskopiske rytmer). |