Kobberstik af stjernebillede

Hvis du ønsker at studere de øvrige stjernebilleder kan du gøre dette via tabellen  stjernebilleder (klik på betegnelsen).

Grafisk illustration (flere stjernebilleder kan godt være fælles om enkelte stjerner)

1 lysår er lig 9.460.730.472.581  kilometer (= ca. 10 trillioner kilometer).

Stjernerne i stjernebillederne betegnes med bogstaver fra det græske alfabet. Den kraftigst lysende stjerne betegnes med α, den stjerne der lyser næstkraftigst betegnes med β osv. I tabellen det græske alfabet (tryk på betegnelsen) kan du se samtlige græske bogstaver.

Andromeda (Andromeda)

Legenden om Andromeda er nært knyttet til legenden om Cassiopeia. Denne gengives i det følgende:

Den smukke Andromeda var datter af kong Cepheus og den fortryllende smukke dronning Cassiopeia. Kong Cepheus var regent i det græske kongedømme Joppa.

Kong Cefeus var en stille og fornuftig mand, mens dronning Cassiopeia var anderledes fremfusende og pralende. Dronningen forsømte ingen lejlighed til at understrege over for alt og alle, at ingen kunne gøre hende selv eller datteren rangen stridig som verdens smukkeste - ikke engang havets nymfer, nereiderne, der ellers var berømte for deres skønhed.

En dag Cassiopeia stod sammen med sin datter på stranden udbrød hun:  "Havets bølger er grimme ved siden af dig". Da dette blasfemi kom havets gud, Poseidon, for øre, blev han rasende og sendte en stor hvalfisk (se dette stjernebillede), mod dronning Cassiopeias land. Havuhyret hærgede vidt og bredt i landet, skyllede flodbølger op over markerne og gik til angreb på indbyggerne - mange af dem blev sønderrevet og fortæret af det frygtelige uhyre. Indbyggerne ofrede til Poseidon, men det standsede ikke havuhyrets hærgen. Til sidst truede folket med oprør, og krævede, at prinsesse Andromeda blev ofret til havuhyret, så Poseidon kunne blive formildet.

Dronningen var fortvivlet, men indså at hvis hun ville beholde sin trone, måtte hun give efter for folkets krav og ofre sin datter. Derfor lod Cassiopeia Andromeda lænke til en klippe ved havets bred og afvente højvandet, så havuhyret kunne nå ind og fortære hende.

Tilfældigt kom kongesønnen Perseus (se dette stjernebillede) dog forbi klippen. Da han skulle til at løse Andromedas lænker forklarede Andromeda, at hun måtte ofres, for at landet kunne blive befriet for Hvalfisken. Hun bad derfor Perseus om ikke at løslade hende. Perseus, der hurtigt var blevet dybt forelsket i den unge pige, skyndte sig derfor hen til Andromedas far og mor - kong Cefeus og dronning Cassiopeia. Dronningen havde låst sig inde i fortvivlelse og var ikke til at få i talen, men kongen lovede Perseus, at han måtte få prinsesse Andromeda til ægte, hvis han kunne klare, hvad ingen anden havde kunnet: At dræbe havuhyret og dermed befri landet for dets forbandelse

Perseus løb derfor tilbage ned på stranden, hvor hvalfisken netop var vraltet op på bredden og nærmede sig mistænkeligt Andromeda. Perseus greb sin krumsabel, men sværdhuggene viste sig virkningsløse mod uhyrets skællede krop og Perseus blev slået omkuld med et slag af uhyrets hale. Da kom Perseus i tanke om Medusas afhuggede hoved som han havde i sin vadsæk (se under stjernebilledet Perseus for denne beretning). Han råbte til Andromeda, at hun skulle lukke øjnene og med bortvendt ansigt trak han op af sækken Medusas afhuggede hoved med slangerne, der stadig vred sig. Med et rædselsbrøl stivnede uhyret til en klippeblok på stranden. Perseus kunne nu befri Andromeda og kong Cefeus og dronning Cassiopeia kunne gøre klar til bryllupsfest.

At dronningen dog ikke var helt tilfreds med situationen ses af, at hun var positivt medvidende, da Phineas, en forsmået og jaloux tidligere bejler til Andromeda, i spidsen for to hundrede mand gik til angreb på det lykkelige par under bryllupsfesten. Men Perseus trak kvikt Medusa-hovedet op og forvandlede dem alle til sten, så efter denne lille afbrydelse kunne bryllupsfesten fortsætte som intet var hændt.

Efter brylluppet tog Persues sammen med sin brud hjem til sit fødested, ø-riget, hvor han overtog tronen (se under stjernebilledet Perseus).

Sirrah) Sirrah, er omkring 120 lysår væk og lyser som 160 sole.

δ) Sadiradra, 101 lysår borte

β) Mirach, er omkring 199 lysår væk og lyser som 75 sole.

γ) Almach, er en dobbeltstjerne. De to stjerner der kredser om det fælles tyngdepunkt er gul og grøn-blå. De er 355 lysår væk og lyser hhv. som 650 og 50 sole.

M-31) I stjernebilledet finder man vor nabogalakse M-31. Den kan lige skimtes med det blotte øje, hvis man er et mørkt sted. Den er ca. 2 millioner lysår væk.