Kobberstik af stjernebillede Hvis du ønsker at studere de øvrige stjernebilleder kan du gøre dette via tabellen stjernebilleder (klik på betegnelsen). |
Grafisk illustration (flere stjernebilleder kan godt være fælles om enkelte stjerner) 1 lysår er lig 9.460.730.472.581 kilometer (= ca. 10 trillioner kilometer). Stjernerne i stjernebillederne betegnes med bogstaver fra det græske alfabet. Den kraftigst lysende stjerne betegnes med α, den stjerne der lyser næstkraftigst betegnes med β osv. I tabellen det græske alfabet (tryk på betegnelsen) kan du se samtlige græske bogstaver. |
Dragen (Draco) Da Eurysteus sendte Herkules ud på den tolvte og sidste opgave, var Eurysteus kommet godt op i årene. Det var begyndt at nage ham, at det en skønne dag ville være slut. Det fik ham på følgende idé: Herkules skulle hente Hesperidernes gyldne æbler. Dengang Zeus havde holdt bryllup med sin Hera, fik bruden af moder Jord som brudegave nogle gyldne æbler, som gav enhver, der nød af dem, udødelighed og evig ungdom ligesom guderne. Hera plantede æblerne ude ved jordens grænser fjernt i vest ved den uendeligt brede flod Okeanos, der omflyder hele jorden. Dér boede tre nymfer - de skønt syngende Hesperider. Deres far var titanen Atlas (titaner er kæmper, som man kan læse mere om i historien om Ørnen), som ude ved verdens ende bærer himlen på sine skuldre, mens deres mor var Natten og deres søstre skæbnegudinderne Moirerne og dødsgudinderne Kererne. En frygtelig drage var sat til at vogte træet, hvor æblerne hang. Den havde hundrede hoveder, mange forskellige stemmer, og sov aldrig. Herkules drog af sted med skib mod vest. Det var en besværlig tur, hvor Herkules måtte kæmpe med havoldingen Nereus, som ville have Herkules til at røbe, hvor den guddommelige have fandtes, og med andre modbydelige karle så som Antios og ægypterkongen Busiris. Herkules slog dem dog alle ihjel efter tur. Efter den lange rejse nåede han omsider stedet, hvor man gennem et smalt stræde (Gibraltar-strædet kalder vi det nu) kan sejle ud på Okeanos - hvis man tør! Herkules turde. Efter mange strabadser på flodens strømfulde og vidtstrakte vande nåede han frem til, hvor intet menneske før havde sat sin fod: Okeanos' modsatte bred, ved kanten af verden, dér hvor Atlas stod og bar himmelhvælvingen på sine skuldre. Herkules kunne nu bringe Atlas en hilsen fra hans bror Prometeus, som Herkules havde befriet fra Ørnen (se under dette stjernebillede). Atlas blev meget glad for disse nyheder, og i sin taknemmelighed tilbød han Herkules at hente en kurvefuld æbler ud fra haven, der ikke lå langt derfra. Haven var utilgængelig for alle andre end Atlas - han var den eneste, der havde magt over dragen. Herkules måtte imidlertid bære himmelhvælvingen for ham imens. Efter et stykke tid kom Atlas tilbage med en kurv fuld af de gyldne æbler. Dragen havde ganske rigtigt ikke gjort ham noget. Atlas virkede glad og lettet over endelig et stykke tid at have været fri for at bære den tunge himmelhvælving. Han sagde nu smilende til Herkules: "Jeg har tænkt på, at jeg da også godt bringe æblerne til Eurysteus for dig." Herkules forstod, at nu skulle der handles hurtigt, hvis ikke han skulle blive himmelhvælvingbærer i al fremtid - for Atlas ville selvfølgelig aldrig vende tilbage. Derfor lader han som om, han går ind på tilbuddet, kun må Atlas lige holde himlen et øjeblik, medens han selv får lagt en pude over skulderen. Det fandt Atlas ganske rimeligt. Han lagde derfor pænt æblerne på jorden og overtog himmelhvælvet. Imens Atlas bar himmelhvælvingen tog Herkules resolut æblerne og skyndte sig bort fra Atlas, der brølede af skuffelse og raseri. Ved verdens yderste rand står Atlas den dag i dag og bærer på den tunge himmelhvælving, hvorover sol og måne går deres gang, og hvor stjernebillederne fortæller de gamle historier for stadig nye generationer. Hera and Zeus blev meget fortørnede over, at dragen ikke evnede at passe bedre på æblerne. Derfor placerede Hera som straf dragen mellem de forfrosne pol-stjernebilleder, for altid at passe på himlen - og den finder aldrig hvile - den er på himlen hver eneste nat! |
γ) Eltanin, er 148 lysår væk og lyser som 145 sole. ξ) Genam, ligger 111 lysår væk δ) Nodus, er er 100 lysår væk og lyser som 75 sole. χ) Batentaban Borealis, beliggende 26 lysår borte ζ) Eldsib, beliggende 340 lysår borte η) Booboo, beliggende 88 lysår borte ι) Edasich, beliggende 102 lysår borte α) Thuban (drage), var polstjerne for 4800 år siden, tæt på tidspunktet for de store pyramider, og mange bøger er skrevet om en forbindelse. Af fakta om stjernen kan siges: Den ligger ca. 309 lysår væk og lyser som 135 sole. Den er dobbelt, og de to stjerner kredser en gang om hinanden på 51 dage, de kan dog ikke adskilles i kikkert. λ) Giansar, beliggende 334 lysår borte |
