Kobberstik af stjernebillede

Hvis du ønsker at studere de øvrige stjernebilleder kan du gøre dette via tabellen  stjernebilleder (klik på betegnelsen).
Du kan læse det generelle stjernetegnshoroskop for skorpionen i tabellen Stjernetegnshoroskoper.

 

Grafisk illustration (flere stjernebilleder kan godt være fælles om enkelte stjerner)

1 lysår er lig 9.460.730.472.581  kilometer (= ca. 10 trillioner kilometer).

Stjernerne i stjernebillederne betegnes med bogstaver fra det græske alfabet. Den kraftigst lysende stjerne betegnes med α, den stjerne der lyser næstkraftigst betegnes med β osv. I tabellen det græske alfabet (tryk på betegnelsen) kan du se samtlige græske bogstaver.

 

Scorpius2.jpg

Skorpionen (Scorpius)

Hyrieus var en barnløs mand, som så inderligt gerne ville have en søn. En dag fik han pludselig et fornemt besøg. Guderne Zeus, Poseidon og Hermes kom forbi og Hyrieus bød de fremmede, som han troede var tre fornemme rejsende, på oksesteg fra det flotteste dyr, Hyrieus havde. Da de havde spist op, bad guderne Hyrieus om at hente skindet fra den ofrede okse. De knappede så deres kjortler op og stillede sig op rundt om skindet og tissede på det! Hyrieus måbede, men de tre forklædte guder bød ham at grave skindet ned i jorden udenfor hans bolig, så ville hans højeste ønske gå i opfyldelse. Herefter pakkede guderne sammen og forlod Hyrieus' hus.

Ni måneder senere rejste sig fra jorden på det sted, hvor okseskindet var blevet begravet en høj, ung mand - Orion. Hyrieus blev lykkelig og tog "barnet" til sig og Orion voksede og voksede og voksede. Han blev efter sigende så høj, at han kunne krydse havet uden at få vand i hovedet!
Orion var tidligt meget interesseret i jagt - og han var god til det. Han færdedes dagen lang i de store skove, hvor han med sværd og bue jagede de vilde dyr. Selv de stærkeste bjørne og de største ørne måtte lade livet for hans skarpe sværd og sikre pile. Intet, som han havde udset sig som sit bytte, kunne tilsyneladende undslippe.

Engang kom han til en kongerige i Boiotiens skove. Kongen havde intet mindre end syv smukke, unge døtre: Alcyone, Merope, Celaeno, Taygeta, Sterope, Maia og Elektra. Orion forelskede sig på på stedet i alle syv, men kongen ville ikke have en omflakkende jæger som svigersøn og afviste Orions bejlen. Orion, der ikke var vant til , at noget bytte gik hans næse forbi, bortførte så en mørk nat den ene af døtrene. Da kongen opdagede dette satte han efter Orion og om morgenen fandt han Orion i skoven, sovende i den unge piges arme.

Faderen tog nu en grusom hævn: Han lod øjnene stikke ud på Orion og efterlod ham hjælpeløs i skoven. Dette var vel den værste skæbne, der overhovedet kunne overgå en  jæger.

Den blinde Orion famlede sig nu i månedsvis af sted gennem skove og bjerge. Omsider nåede han frem til guden Hefajstos, der havde en smedje i bjergene. Hefajstos blev rørt af den forfærdelige skæbne, der var overgået Orion og besluttede sig for at hjælpe ham. Imidlertid kunne han ikke rigtig gøre det selv (Hefajstos var født som krøbling). Han gav derfor Orion en af sine læredrenge ved navn Kedalion med som vejviser på den lange vej, han anviste Orion, gennem de vilde bjerge og ud til den yderste kyst, hvor solen står op af havet. Orion drog afsted med drengen på sine arme.

Da de efter lang tids vandren nåede ud til kysten, satte de sig på stranden. Kedalion hjalp Orion til rette, så han, vendt mod den opgående sol, kunne tænde sine øjnes lys ved dens stråler.

Orion vendte nu tilbage til skovene for at finde kongens døtre, men han kunne ikke genkende landskabet. På stedet, hvor kongen skulle bo, så han nu kun syv smukke hvide duer flyve omkring. Han sendte sine pile efter dem, men de undgik dem og flygtede. Orion anede, hvem duerne var og forfulgte dem nu gennem de vidtstrakte skove. Somme tider syntes det ham, at pigen, han var sammen med i skoven, var med i flokken, somme tider var hun der ikke. Orion fik dog aldrig ram på duerne - for evigt måtte han jage sin lykke uden at nå den.

Helt slut er historien om Orion dog ikke (hvis man overhovedet magter flere tragedier...). Orions evindelige praleri om sine jagtevner havde tidligt i Orions liv gjort ham meget populær hos jagtens gudinde Artemis og derfor meget upopulær hos hendes tvillingebror Apollon. Apollon havde på dette tidspunkt i mange år tænkt over, at Orion havde sagt, at han kunne fange og dræbe et hvilket som helst dyr. Derfor pudsede Apollon nu Skorpionen på ham. Skorpionen angreb derfor Orion og efter en kort kamp fik Skorpionen held til at tilføre jægeren en dødbringende rift i hælen (stjernen Rigel). 

Artemis græd over Orions død og lod ham genopstå på de himmelske jagtmarker, mens Skorpionen til ære for sin bedrift af Apollon ligeledes fik en plads på himlen. Orion frygter dog stadig Skorpionen: Når stjernebilledet Skorpionen om sommeren går op over horisonten, flygter Orion ned under den - de to stjernebilleder optræder aldrig samtidigt på himlen!

Også de syv søstre satte guderne på himlen til ære for Orion - de blev til Syvstjernen (Plejaderne).... men lysår adskiller i dag Orion og de syv søstre på himlen ganske som i legenden.

 

Image:Scorpius constellation map.png

λ) Shaula (brodden), er 703 lysår væk og lyser som 1700 sole.

κ) Girtab, 464 lysår væk

ι1) Apollyon, 1791 lysår borte

θ) Sargas, 272 lysår borte

η) 72 lysår borte

ζ2) 150 lysår borte

μ1) Denebakrab, 821 lysår borte

μ2) 517 lysår borte

ε) Wei, 65 lysår borte

τ) Alniyat, 430 lysår borte

Antares) Antares (Mars' rival), er en rød superkæmpestjerne, den er 700 gange større end Solen, afstanden er 604 lysår.

β) Acrab (krabben), har fået sit navn fordi man tidligere troede at skorpioner kunne udvikles af krabber. Det er en stjerne, som er 530 lysår væk og lyser som 2700 sole.

δ) Dschubba (hovedet), er 401 lysår væk og lyser som 3300 sole.

π) Vrischika, 459 lysår borte