Kobberstik af stjernebillede

Hvis du ønsker at studere de øvrige stjernebilleder kan du gøre dette via tabellen  stjernebilleder (klik på betegnelsen).
Du kan læse det generelle stjernetegnshoroskop for tvillingen i tabellen Stjernetegnshoroskoper.

 

Grafisk illustration (flere stjernebilleder kan godt være fælles om enkelte stjerner)

1 lysår er lig 9.460.730.472.581  kilometer (= ca. 10 trillioner kilometer).

Stjernerne i stjernebillederne betegnes med bogstaver fra det græske alfabet. Den kraftigst lysende stjerne betegnes med α, den stjerne der lyser næstkraftigst betegnes med β osv. I tabellen det græske alfabet (tryk på betegnelsen) kan du se samtlige græske bogstaver.

 

gemini.JPG

Tvillingerne (Gemini)

Tvillingerne lignende ikke hinanden meget fra fødslen. Kastor var mørk og spinkel som sin far, mens Pollux var kraftig og usædvanlig lys i løden. De to brødre voksede op og blev et par prægtige unge mænd. De sås altid sammen, støttede og hjalp hinanden, hvad den ene ikke kunne, kunne den anden og sammen havde de mange spændende oplevelser og eventyr.

Da de var blevet voksne, blev tvillingerne gode venner med et andet søskendepar, Idas og Lynkeus, et par kampglade unge mænd. De fire unge tog sammen rundt i landet på noget, der nærmest må kaldes røvertogter. En gang havde de efter et vellykket togt en stor flok kvæg med hjem; køer og tyre af ædleste avl. De fire unge blev enige om at dele flokken i to, og de morede sig så med at lave en ædekonkurrence der skulle afgøre hvem der skulle have hvilken del af flokken. De tilberedte en ko, delte den i fire dele og åd løs. Den, der blev først færdig, skulle vælge som nummer 1, den næste som nummer to. Idas, der var kæmpestor og en rigtig grovæder, blev færdig længe før de andre, og han hjalp nu Lynkeus, der var langt bagefter, med at spise hans del, og på den måde blev Lynkeus nummer 2. Idas og Lynkeus kunne derfor drage af sted med hele kvægflokken for næsen af Kastor og Pollux. Herefter færdedes de to søskendepar hver for sig.

Et par år senere holdt Kastor og Pollux bryllup. De giftede sig (naturligvis...) med to tvillingesøstre - døtre af én af Grækenlands rigeste mænd. Til brylluppet var Idas og Lynkeus også indbudt, og under festen kom de med nogle spydige hentydninger til det ikke videre imponerende beløb, Kastor og Pollux selv havde været i stand til at yde som det traditionelle brudekøb til svigerfaderen. De nybagte ægtemænd bed fornærmelserne i sig. Men efter bryllupsfesten drog de ud på togt, og de kom hjem med en flot gave til svigerfaderen som forsinket brudekøb: En stor kvægflok med tyre, køer og kalve - røvet fra Idas og Lynkeus (og flokken var dermed blevet røvet for anden gang....).

Fra nu af var Idas og Lynkeus bestandig ude efter hævn. Kastor og Pollux (tvillingerne) sørgede opmærksomt på at undvige mødet med de stærke og vrede brødre. Men en dag var det alligevel lykkedes Idas og Lynkeus at komme ind på livet af dem. Pollux og Kastor måtte skjule sig i en hul egestamme, hvor de mente sig i sikkerhed. Men Idas fik øje på Kastors kappe gennem et knasthul i træet, og han stødte sit spyd ind gennem hullet for fuld kraft og sårede Kastor dødeligt.

Vild af sorg og hævntørst sprang Pollux frem til angreb og Idas og Lynkeus måtte vige for hans rasende sværdhug. Det varede ikke længe, før Pollux havde dræbt dem begge. Pollux tog nu sin døende tvillingebror i armene og anråbte guderne om at redde hans brors liv. Men Zeus svarede ham: "Nej, Pollux, Kastor er avlet af kong Tyndareos' sæd, og han må som menneske dele menneskenes lod og drage til Hades, til dødsriget. Men du Pollux, er min søn, en gudesøn, og dermed i modsætning til din bror, udødelig. Dig vil jeg beskytte og hjælpe til alt, hvad du ønsker dig!" Pollux var ikke i tvivl om sit ønske til Zeus; han og hans bror blev næste morgen fundet døde i hinandens arme. Sammen drog de således ud på deres sidste togt.

Billedet ligger mellem Tyren og Krebsen.

 

Image:Gemini constellation map.png

γ) Alhena (Plejadevogteren), er 105 lysår væk og lyser som 160 sole.

δ) Wasat, 59 lysår borte

Pollux) Pollux (bokseren), er 34 lysår væk og lyser som 35 sole.

Castor) Castor (rytteren), er en dobbeltstjerne. Afstanden er 52 lysår og de to stjerner lyser som 12 og 6 sole.

ε) Mebsuta, 903 lysår væk og lyser som 5700 sole

μ) Nuhatai, 232 lysår borte

η) Propus, 349 lysår borte