Kobberstik af stjernebillede

Hvis du ønsker at studere de øvrige stjernebilleder kan du gøre dette via tabellen  stjernebilleder (klik på betegnelsen).
Du kan læse det generelle stjernetegnshoroskop for jomfruen i tabellen Stjernetegnshoroskoper.

Grafisk illustration (flere stjernebilleder kan godt være fælles om enkelte stjerner)

1 lysår er lig 9.460.730.472.581  kilometer (= ca. 10 trillioner kilometer).

Stjernerne i stjernebillederne betegnes med bogstaver fra det græske alfabet. Den kraftigst lysende stjerne betegnes med α, den stjerne der lyser næstkraftigst betegnes med β osv. I tabellen det græske alfabet (tryk på betegnelsen) kan du se samtlige græske bogstaver.

Jomfruen (Virgo)

Persephone var datter af hovedguden Zeus' søster Demeter (gudinde for landbrug og beskytter af ægteskabet) og Zeus selv (Zeus var således både onkel og far - besværlige familieforhold....). På en forårsdag gik Persephone og plukkede blomster på en eng. Hades (Zeus' bror, Persephones onkel og underverdenens gud) betragtede hende betaget på afstand fra sin vogn. Hans lyst til hende voksede. Faktisk voksede hans lyst sig til et ønske om decideret ægteskab og med ømme ord forsøgte han at få hende talt over i sin vogn. Først tøvede hun, men til sidst greb de smukke ord hende om hjertet og hun satte sig ind til ham. Uden hun kunne nå at gøre indsigelser, satte han vognen i gang, og kørte hende lukt ned i sit kongerige i underverdenen.

Da Demeter opdagede, at hendes dyrbare datter var blevet væk, begyndte hun at lede efter hende. Hun søgte og søgte uden at stoppe - hun spiste ikke og sov ikke. Til sidst fandt hun ud af, at det var Hades, der havde taget hendes datter og derfor tog hun selv ned i underverdenen for at overtale Hades til at slippe Persephone fri igen. Det ville Hades imidlertid overhovedet ikke høre tale om og hun måtte stige op igen for uforløst sag.

Det år blev forfærdeligt for høsten - Demeter glemte ganske sine pligter som gudinde. Ingen spirer kom frem af jorden og menneskene sultede og børn døde af sult. Demeter selv lignede også en skygge af sig selv og det fik den mægtige Zeus til at tage sagen i egen hånd. Han forsøgte at overtale hende til at passe sit ansvarsfulde job som gudinde, men Demeter erklærede, at hun ikke ville lade noget som helst spire frem fra jorden, før hun atter havde sin datter Persephone hos sig.

Da Zeus jo var overguden og havde mere magt end alle de andre guder tilsammen kunne han befale broderen, Hades, til at tilbagelevere datteren hurtigst muligt. Det var imidlertid ikke helt så enkelt - Zeus lod Demeter forstå, at han godt kunne tvinge broderen til at sende Persephone tilbage, men at det kun kunne lade sig gøre, hvis hun ikke havde spist eller spiste noget i underverdenen. Ellers var datteren en af deres og tvunget til for evigt at opholde sig dér. Det forstod Demeter og bad Zeus gå videre med sagen. Zeus tilkaldte nu Hermes, gudernes budbringer med vingede sko, og bad ham rejse ned i underverdenen og bringe Persephone med sig op igen.

Zeus kommanderede nu Hades til at frigive Persephone og pigen blev naturligvis meget opmuntret over, at hendes tid i fangeskab i underverdenen nu syntes snart at være forbi. Hun havde intet kunnet spise under sin lange adskillelse fra moderen og glædede sig voldsomt til at komme hjem. Umiddelbart inden Hermes skulle til at tage afsted med Persephone gik Hades hen foran hende. Han bad hende om ikke at glemme ham. Som et symbol på hans fortsatte hengivenhed og hans respekt over for hende bød han hende indsmigrende på nogle få, små granatæblefrø, vel vidende at kunne han få hende til at spise dem, ville hun være hans for altid. Persephone smilede og sagde, at hun da tilgav Hades, og som symbol på hendes tilgivelse tog hun imod frøene og spiste dem. Herefter forlod hun underverdenen sammen med Hermes.

Demeter og Persephone havde et lykkeligt og varmt gensyn - de havde en hel del at tale om, for der var gået lang tid siden de sidst havde været sammen. Persephone fortalte bl.a. om afskeden med Hades og om de granatæblefrø, hun havde fået af ham og spist. Demeter blev bestyrtet og kontaktede Rhea, Zeus' kløgtige mor, for at få et godt råd. Rhea lyttede til historien og hendes ansigt blev lagt i tænksomme folder: "Godt det kun var nogle få frø, for havde det været mere, havde der ingen vej været tilbage - så måtte Persephone blive hos Hades for altid. Rhea fortalte hende så videre, at Persephone under disse forhold kunne blive sammen med dem i tre måneder hvert år, resten af tiden måtte hun tilbringe i underverdenen med Hades. Jomfru kunne hun altså ikke forblive, men Zeus satte et minde over hendes franarrede jomfrudom på himlen !

Demeter måtte erkende at have mistet en datter størstedelen af året, men kunne dog overtales til atter at lade spirerne på markerne gro. Imidlertid var hendes sorg fortsat så stor, at hver gang hun konfronteredes med hele den ulykkelige historie, dvs. hver gang Persephone kom på besøg, glemte hun ganske at lade planterne vokse. Det er denne periode vi kalder for vinteren.

ν) Beliggende 313 lysår borte

β) Alaraph, ifølge arabiske stjernetydere har Månen stærk indflydelse, på folk født i Jomfruen, når den er her. Det er en dværgstjerne i afstanden 36 lysår.

η) Zaniah, beliggende 250 lysår borte

γ) Porrima (spådomskunstens gudinde), er en kendt dobbelstjerne, hvor de to stjerner ligner hinanden meget og lyser som 7 sole. Afstanden er 39 lysår og de vil være tæt på hinanden i 2007, omløbstiden er 171 år.

δ) Auva, beliggende 202 lysår borte

ε) Vindemiatrix (vinplukkeren), er en stjerne i en afstand af 102 lysår, den lyser som 50 sole. Navnet hænger sammen med, at den står op lig før Solen på den årstid vinhøsten begynder.

ζ) Heze, beliggende 73 lysår borte

Spica) Spica (akset), lyser som 2300 sole og afstanden er 262 lysår.