Kobberstik af stjernebillede

Hvis du ønsker at studere de øvrige stjernebilleder kan du gøre dette via tabellen  stjernebilleder (klik på betegnelsen).

 

Grafisk illustration (flere stjernebilleder kan godt være fælles om enkelte stjerner)

1 lysår er lig 9.460.730.472.581  kilometer (= ca. 10 trillioner kilometer).

Stjernerne i stjernebillederne betegnes med bogstaver fra det græske alfabet. Den kraftigst lysende stjerne betegnes med α, den stjerne der lyser næstkraftigst betegnes med β osv. I tabellen det græske alfabet (tryk på betegnelsen) kan du se samtlige græske bogstaver.

 

centaurus.JPG

Kentauren (Centaurus)

Kentauren er knyttet til legenden om Jason og det gyldne skind der her gengives:

Den unge græske kongesøn Jason fra Thessalien i Nordgrækenland havde som alle andre grækere hørt fortællingen om Den Gyldne Vædder. Den havde engang reddet to græske kongebørn væk fra deres onde stedmor ved at bære dem på sin ryg flyvende gennem luften i sikkerhed til landet Kolkis ved Kaukasusbjergene. Efter gudernes vilje ofrede det ene af kongebørnene vædderen til guden Zeus. Det gyldne skind hængte han op i et træ hvor det blev bevogtet af en drage.

Som tak for vædderens smukke gerning blev den sat på himlen til evigt minde (se under dette stjernebillede).

Jason erklærede, at når han blev voksen, ville han hente dens skind hjem til Grækenland. Jasons far døde, da Jason var helt lille og farbroderen overtog magten i landet.

Den spæde Jason havde krav på tronen og hans mor vurderede at var i fare for at blive dræbt af farbroderen. For at redde ham holdt hans mor gravøl for ham, som om han var død. I virkeligheden var Jason blevet sendt hemmeligt til den fredelige kentaur Chiron på bjerget Pelion. Her blev Jason oplært i mange ting i lighed med mange andre græske helte. Uheldigvis blev Chiron ramt i foden med en forgiftet pil ved et vådeskud affyret af Herakles. Da Chiron var udødelig, fik han smerter, der var en evig plage. Det lykkedes dog til sidst Chiron at dø for at redde Prometheus, og guderne satte ham på himlen til tak (se stjernebilledet Kentauren).

Da Jason var blevet gammel nok, forlangte han at overtage tronen men farbroderen sagde til ham: "Først når du har udført det, som du har gået og fablet om, så er du værdig til at blive konge." Og den udfordring tog Jason op....

Han lod bygge et stort og smukt skib, Argo, der skulle kunne klare den 200 kilometer lange rejse over Ægæerhavet og Sortehavet. Det lykkedes ham at få en række af de stærkeste og dygtigste mænd fra Grækenland til at melde sig som medrejsende, og så tog de af sted fulgt af megen opmærksomhed fra den hengivne befolkning.

Efter mange farlige eventyr, som de kun med nød og næppe slap fra med livet i behold (bl.a. blev de hjulpet af en due, som Athene til belønning satte på himlen – se dette stjernebillede), nåede de efter flere måneders rejse omsider til landet Kolkis, hvor de blev modtaget af landets konge, Æetes.
Da Jason havde fortalt Æetes om sit ærinde, sagde kongen: "Den gyldne vædders skind hører hjemme her i Kolkis, og ikke i Thessalien. Men det skal ikke siges om mig, at jeg er påholdende. Vi har en mark, indviet til krigsguden. Hvis du vil pløje, tilså og høste den mark, vil jeg give dig det gyldne skind som gave".
Jason fandt tilbuddet værdigt for begge parter. Det viste sig imidlertid, at trækdyrene, der skulle bruges til pløjningen, var et par vilde kaukasiske tyre, og udsæden var dragetænder, der havde den egenskab, at der af hver tand ville spire en bevæbnet kriger op af jorden. Både pløjning og "høst" ville blive en vanskelig sag, og der gik den ene dag efter den anden, uden at Jason kom i gang med arbejdet.

Kong Æetes havde en datter, Medea. Hun var en smuk kvinde, der endnu ikke havde mødt værdig en mand som hun kunne ægte. Hun faldt dog fuldstændig for den unge prins, der var kommet sejlende fra Grækenland. Hun lovede Jason at hjælpe ham med at få det gyldne skind med hjem.

En aften kom hun til hans kammer med en krukke med trolddomssalve, der gjorde huden usårlig og gav dobbelt mandsstyrke. Med den salve smurte hun nu Jason over hele kroppen...

Næste morgen gik Jason straks i gang med markarbejdet. Det lykkedes ham at fange de to tyre, og efter en lang kamp med de stærke og vilde dyr fik ham dem i sele og spændt for ploven. Nu gik det i en fart med at få pløjet marken, og han kunne så den til med den mærkelige sæd: Tre tønder fulde af dragetænder.

Næppe var han færdig med såningen, før der op af jorden over hele marken vrimlede bevæbnede krigere. Hurtigt gjorde Jason, hvad Medea havde rådet ham til: Han kastede en stor sten ind i flokken, og krigerne, som ikke var klar over, hvem der havde kastet stenen, begyndte at kæmpe indbyrdes. I forvirringen lykkedes det efterhånden Jason at få bugt med dem alle, og til sidst lå hele marken høstet for hans fødder.

Nu skulle Jason så kunne få det gyldne skind som gave. Men Medea sagde til ham: "Jeg kender min far bedre, end du gør - du får ikke skindet, hvis du ikke selv tager det. Jeg kan hjælpe dig".

Jason, der var blevet dybt betaget af kongedatteren, fulgte hende ud til den hellige lund, hvor dragen vogtede det gyldne skind. Medea kastede nu et pulver i dragens næsebor, som fik den til at falde i søvn, og nu var det en smal sag for Jason at dræbe uhyret. De fik således fat i skindet og skyndte sig ned til stranden. Her lå skibet Argo sejlklart og snart var de langt ude Sortehavets bølger.

Da kong Æetes blev klar over, at det gyldne skind var taget fra ham ved hans datters trolddomskunst, blev han rasende og satte efter Argo med hele den kokiske flåde. Han kunne dog ikke hamle op med Argos fart og måtte opgive forfølgelsen.

Hjemme i Grækenlang fik Jason en heltemodtagelse. Han havde vundet det gyldne skind - og en statelig prinsesse oven i købet - eller var det hende, der havde vundet ham...? Farbroderen måtte træde tilbage, og kong Jason og dronning Medea kunne sætte sig på Thessaliens trone, der fra nu af altid var prydet med det gyldne skind.

 

Image:Centaurus constellation map.png

κ) Ke Kwan, beliggende 539 lysår borte

η) Marfikent, beliggende 308 lysår borte

θ) Menkent, beliggende 61 lysår borte

μ) Kabkent Prima, beliggende 527 lysår borte

ι) Alhakim, beliggende 59 lysår borte

ζ) Alnair, beliggende 384 lysår borte

ε) Birdun, beliggende 376 lysår borte

β) Hadar, er en varm stjerne 525 lysår væk, den lyser som 10000 sole.

Toliman) Toliman, er et tredobbelt stjernesystem, det er vor nabo i rummet kun 4,39 lysår væk. Den mest lysstærke af de tre stjerner lyser 1,5 gange Solen, den omkredses på 80 år af en stjerne der lyser som 0,4 gange Solen. De omkredses i stor afstand af en rød dværgstjerne, Proxima Centauri.

γ) Miliphein, 130 lysår borte

δ) Ma Wei, beliggende 395 lysår borte