Kobberstik af stjernebillede

Hvis du ønsker at studere de øvrige stjernebilleder kan du gøre dette via tabellen  stjernebilleder (klik på betegnelsen).

 

Grafisk illustration (flere stjernebilleder kan godt være fælles om enkelte stjerner)

1 lysår er lig 9.460.730.472.581  kilometer (= ca. 10 trillioner kilometer).

Stjernerne i stjernebillederne betegnes med bogstaver fra det græske alfabet. Den kraftigst lysende stjerne betegnes med α, den stjerne der lyser næstkraftigst betegnes med β osv. I tabellen det græske alfabet (tryk på betegnelsen) kan du se samtlige græske bogstaver.

 

perseus2.jpg

Perseus (Perseus)

Legenden begynder med endnu et af Zeus' sidespring: Da Perseus' morfar kong Akrisios fra Argos havde fået datteren Danae (altså Perseus mor), men ingen sønner, opsøgte han Oraklet i Delfi for at spørge Apollon om, hvad han skulle gøre for at få en søn. Apollon fortalte ham imidlertid, at Akrisios bestemt ikke skulle ønske sig drengebørn i familien og at den søn, Danae engang skulle få, ville styrte Akrisios fra tronen. Desperat sørgede Akrisios herefter for at spærre sin meget smukke datter inde i et underjordisk kammer, for at ingen kunne gøre kur til hende. Akrisios havde dog glemt at tage guderne i betragtning. Zeus, som jo i en del tilfælde havde et godt øje til jordiske kvinder, så sig også lun og længselsfuld på den skønne Danae, så Zeus omdannede sig selv til gylden regn (Zeus var også vejrgud), og lod sig sive ned på jorden til Danae og gennem murværket ind i hendes kammer, hvor han forførte hende og derefter tog tilfreds tilbage til Olympen.

Danae blev gravid og fødte sønnen Perseus. Kong Akrisios var hurtig til at reagere og lod Danae og den lille Perseus tømre inde i en kasse og sætte den ud på havet, hvor kassen skvulpede rundt i bølgerne og nemt kunne være gået ned, så såvel mor som søn var druknet. Men siden Perseus nu havde en så magtfuld far som Zeus, døde han selvfølgelig ikke. I stedet drev de ind på en ø, Serifos, hvor de blev samlet op af en fisker. De bosatte sig på øen og Perseus voksede op alene sammen med sin mor og blev en rask, ung mand.  Kongen i landet, kong Polydektes, lagde kraftigt an på moderen, der som tidligere nævnt var meget smuk. Kongen kæmpede ivrigt for at få moderen som elskerinde, men Perseus var en kraftig ung mand, der værgede sin mors dyd mod kongen.

En dag indbød kongen til et stort gilde. Ud på de små timer var der høj stemning og almindeligt praleri blandt de mandlige gæster. Perseus var for ung og uerfaren til rigtigt at deltage i snakken - han havde hverken kvindeerobringer, rigdom eller magt at prale af. Snakken faldt imidlertid også på de gruelige beretninger om gorgonerne - tre søstre født af Gaia, som var sat i verden for at bekæmpe Olympens guder og som levede langt borte ved verdens ende mod vest. De var så frygtelige at skue, at enhver, der så deres ansigter, stivnede af rædsel og øjeblikkeligt blev forvandlet til sten. Medusa hed den værste af søstrene - hendes hår skulle bestå af lutter farlige slanger, hendes hænder var af bronze og hendes tunge skulle stikke ud mellem et par drabelige hugtænder!

Nu tog Perseus ordet og erklærede med ungdommeligt overmod, at han ikke var bange for noget som helst - for eksempel skulle det ikke genere ham at befri Medusa for hendes grimme hovede. Kongen var ikke sen til at tage Perseus på ordet - Perseus måtte vær så god bevise sit mod og bringe Medusas afhuggede hovede til hoffet, ellers havde han afsløret sig som en løgner og slapsvans.

Nu var Perseus slemt i knibe, men guderne så med velvilje på den unge mand. Guden Hefajstos udstyrede ham med et skarpt krumsværd, guden Hermes gav ham et par vingede sko, og gudinden Athene gav ham et flot spejlblankt skjold og en solid vadsæk. Således vel udstyret tog Perseus nu af sted på sin dristige færd vestpå.

Efter en lang og farefuld rejse nærmede han sig gorgonernes land. Men da fandt han vejen spærret af "de Grå" eller som de også hedder: Graiaerne. De var tre meget gamle søstre - tre besynderlige hekse, der boede i en hule, hvor der aldrig kom lys ind. Ydermere var de søstre til gorgonerne, så det var en god familie. Det sælsomste ved dem var, at de alle tre kun havde ét øje og én tand tilsammen, som de skiftevis måtte låne til hinanden. Perseus sneg sig forsigtigt ganske nær til de Grå og i det øjeblik, den ene rakte øjet til den anden, sprang han frem og snuppede det ud af hænderne på dem. Nu var det ham en smal sag at slippe forbi og komme frem til gorgonerne, der boede midt i en skov.

Som han nu kom nærmere, lagde han mærke til, at skoven bestod af lutter stenfigurer - forsteninger af alle dem, der var kommet gorgon-søstrene for nær. Perseus var klog nok til ikke at bilde sig ind, at han ene af alle skulle kunne udholde at se gorgonerne, hvorfor han ville bruge de gaver, guderne havde forsynet ham med. Han holdt således det blanke skjold skråt ud foran sig og sneg sig nærmere med bøjet hoved, kun vejledt af spejlbilledet. Det lykkedes ham at komme helt hen og gribe Medusa i slangehåret og han huggede derefter hendes hoved af med krumsablen. Idet Perseus huggede hovedet af Medusa, skete noget ejendommeligt: Op af hendes nu hovedløse krop fløj en bevinget hest, der svingede sig op til Olympen, gudernes bolig. Den blev siden brugt som elsket ridehest af Zeus når han havde travlt og fik sin egen plads på himlen i kraft et selvstændigt stjernebillede.

Medusas to søstre blev selvfølgelig rasende, men det lykkedes ham at flygte med det afhuggede hoved i hånden ved hjælp af de vingede sko. Han lagde mærke til, at hvor han kom frem, faldt fuglene til jorden som sten. Medusas hoved havde altså stadig sin frygtelige virkning. Med bortvendt hoved lagde han Medusahovedet ned i vadsækken og fortsatte sin rejse hjemad.

På sin hjemrejse kom han tilfældigt forbi en ung smuk pige ved navn Andromeda der var lænket til en klippe. Han blev hurtigt meget forelsket i Andromeda og fik hende befriet ved at dræbe den frygtelige hvalfisk (læs mere om dette under stjernebilledet Andromeda).

Han blev kort derefter gift med hende og tog derefter hjem til sit fødested, ø-riget, med sin brud. Her opdagede han hurtigt, at kong Polydektes havde benyttet Perseus' fravær til at (...som det hedder...) "besove hans forsvarsløse mor". Perseus blev rasende og hævngerrig. Han lagde nu sækken med Medusahovedet for kongens fødder og forklarede, hvad der var i. Kongen, der ikke var vant til ærlig tale, slog en latter op og beordrede den unge løgnhals' sæk åbnet, så hans fupnummer kunne blive afsløret. Som sagt, så gjort - og kongen og hans folk stivnede øjeblikkelig til sten!

Perseus og Andromeda overtog derefter ørigets trone. Det fortælles, at de senere tog til Argos, til kong Akrisios, Perseus morfar, hvor de forsonede sig med hinanden. Desværre kom Perseus under en venskabelig diskoskamp til at ramme Akrisios med diskossen og den gamle mand faldt død om. Således gik Apollons oprindelige profeti i opfyldelse alligevel. Perseus blev konge over byen Argos, men byttede med morfarens tvilling og fik byen Tiryn i stedet for.

 

Image:Perseus constellation map.png

γ) Alphecher, 256 lysår borte

Mirfak) Mirfak (albuen), er omkring 570 lysår væk og lyser mere end 4000 sole.

Algol) Algol (Demonens hoved), er ca. 100 lysår væk og lyser som 100 sole; den har en mørk ledsager, som dæmper dens lys for hver 2 dage og 20 timer, lyset er dæmpet i 10 timer.

δ) Basel, 528 lysår borte

ε) Adid Australis, 538 lysår borte

ζ) Menkhib, er en superkæmpe i afstanden 1000 lysår, den lyser 6300 gange så meget som Solen.

h+χ) Dobbelthoben i Perseus er to tætliggende åbne hobe, de er 7400 lysår væk.