Kobberstik af stjernebillede

Hvis du ønsker at studere de øvrige stjernebilleder kan du gøre dette via tabellen  stjernebilleder (klik på betegnelsen).

 

Grafisk illustration (flere stjernebilleder kan godt være fælles om enkelte stjerner)

1 lysår er lig 9.460.730.472.581  kilometer (= ca. 10 trillioner kilometer).

Stjernerne i stjernebillederne betegnes med bogstaver fra det græske alfabet. Den kraftigst lysende stjerne betegnes med α, den stjerne der lyser næstkraftigst betegnes med β osv. I tabellen det græske alfabet (tryk på betegnelsen) kan du se samtlige græske bogstaver.

 

ophiuchus.JPG

Slangeholderen (Ophiuchus)

Koronis var en smuk kvinde, der var blevet gravid med guden Apollon. Imidlertid mødte hun under svangerskabet en mand, Ischys, som tændte et voldsomt begær i hende og det varede ikke længe, før Ischys blev Koronis' elsker. Et farligt eventyr at gøre en af guderne til hanrej! En krage spredte nyheden, men Apollon havde faktisk allerede pr. intuition gættet tingenes sammenhæng og blev vred over, at kragen ikke havde hakket øjnene ud af hovedet på Ischys. Derfor gjorde Apollon kragen sort med en forbandelse, og siden har alle krager været sorte!

Apollon beklagede sig over Koronis' troløshed til sin tvillingesøster, Artemis - gudinden for jagt, natur og måne, som var meget kysk og derfor let lod sig forarge. Som jagtgudinde skød hun et kogger pile af mod den troløse Koronis, som ramtes og døde. Som det var tradition i de tider, blev der bygget et stort ligbål og liget blev lagt derpå. Da Apollon så liget der på bålet af sin smukke, gravide elskede, fortrød han bitterligt, hvad han havde fået sin søster til at gøre. Der var imidlertid ikke noget at gøre for Koronis, men guden Hermes, de dødes ledsager til underverdenen, greb ind, og skar det ufødte barn ud af Koronis' mave. Således kom drengen Æskulap til verden!
Æskulap blev betroet til den venlige kentaur (halvt menneske, halvt hest) Chiron, som lærte ham alle medicinens kunstner. Drengen suttede den megen viden i sig og udviste en fantastisk dygtighed på området. Snart kunne han ligefrem oplive de døde igen. Dette blev dog en for stor trussel mod underverdenen, så underverdens konge Hades klagede til overguden Zeus, der promte reagerede ved at slå Æskulap ihjel med en tordenkile. Som hævn for dette dræbte Apollon kykloperne, der var producenter af Zeus' tordenkiler.

Æskulap havde dog nået at sætte børn i verden og en af efterkommerne var Hippokrates, som døde ca. 460 år f.Kr. Han var en stor læge på Kos og er blevet symbolet på lægevidenskaben verden rundt afbilledet med caduceus, en heroldstav, som to slanger slynger sig om. Slangen kan opfattes som et tidligt symbol på sygdom, og afbildningen på himlen af Æskulap kæmpende med slangen er således en metafor over menneskets kamp via medicinen med sygdomme.

 

Image:Ophiuchus constellation map.png

ν) Sinistra, 153 lysår borte

β) Cheleb (hyrdehunden), er 82 lysår borte og lyser som 100 sole.

α ) Ras Alhague (slangeholderens hoved), er 47 lysår væk og lyser som 40 sole.

κ) Helkath, 86 lysår borte

δ) Yed Prior, 170 lysår borte

ε) Yed Posterior, 107 lysår borte

ζ) Fieht, 458 lysår borte

η) Sabik (den forangående), lyser som 40 sole og er 84 lysår borte

θ) Imad, 563 lysår borte