Kobberstik af stjernebillede

Hvis du ønsker at studere de øvrige stjernebilleder kan du gøre dette via tabellen  stjernebilleder (klik på betegnelsen).
Du kan læse det generelle stjernetegnshoroskop for tyren i tabellen Stjernetegnshoroskoper.

Grafisk illustration (flere stjernebilleder kan godt være fælles om enkelte stjerner)

1 lysår er lig 9.460.730.472.581  kilometer (= ca. 10 trillioner kilometer).

Stjernerne i stjernebillederne betegnes med bogstaver fra det græske alfabet. Den kraftigst lysende stjerne betegnes med α, den stjerne der lyser næstkraftigst betegnes med β osv. I tabellen det græske alfabet (tryk på betegnelsen) kan du se samtlige græske bogstaver.

Tyren (Taurus)

Engang lå verdens centrum i Fønikien, det store handels- og søfartsrige ved Middelhavets kyst, i det nuværende Libanon. Her herskede en konge ved navn Agenor. Hans smukke datter Europa havde for vane at gå ved stranden og plukke blomster på engene der.

En dag da prinsesse Europa og hendes hofdamer som sædvanlig strejfede omkring på engene, så de en stor kvægflok komme ned mod sig oppe fra bjergegnene længere inde på land. En stor hvid tyr skilte sig ud fra flokken og nærmede sig de unge piger. Det var et flot dyr, helt kridhvidt, med lange, svungne horn og store smukke øjne - det venstre blåt, det højre rødt. Tyren virkede fuldkommen tam, og pigerne var ikke bange for den. Den holdt sig tæt op ad Europa, der morede sig med at hænge blomsterkranse på dens horn. Hun vovede også at sætte sig op på tyrens ryg, og den lod sig roligt benytte som ridedyr. Efter et stykke tid gik tyren ud i vandet. Europa tænkte, at den nok blot ville svale klovene lidt, men den blev ved at gå udefter, og da vandet begyndte at stige op over hendes ben, begyndte den skrækslagne unge pige at skrige om hjælp. Det nyttede ikke noget. Tyren fortsatte svømmende udefter, mens hofdamerne så hjælpeløst til på stranden, og snart var den forsvundet i det fjerne med Europa på sin ryg.

Tyren var ingen anden end guden Zeus - den mægtigste Gud af dem alle. I flere andre historier (f.eks. Svanen) fortælles om Zeus' tilbøjelighed til at besøge menneskene i dyreskikkelse. Besøget skyldtes for det meste en udtalt elskovslyst. Således også her: Zeus havde kastet sine øjne på den smukke pige og var blevet optændt af elskov til hende. Han svømmede nu tværs over hele Middelhavet med hende på ryggen og da de kom i land, antog han menneskelig skikkelse. Her var Europa langt fra væk fra alle de mennesker hun kendte og hun fandt ingen der kunne hjælpe hende tilbage til det sted hun kom fra. I Fønikien opkaldte man de fremmede egne, hun var kommet til, efter hende, og således fik vor verdensdel sit navn!

Zeus drog bort igen til nye eventyr og Europa, der nu ventede et barn, måtte blive alene tilbage på den fremmede kyst. Efter nogen tid fødte Europa en søn, der til hendes forfærdelse og sorg viste sig at være halvt menneske og halvt tyr. Hun blev boende i det fremmede med sin vanskabte søn. Sønnen, Minos, voksede op og udviklede gode lederevner til trods for sin fremtræden.

Som ung rejste Minos til Kreta, der på det tidspunkt havde den mest veludviklede kultur i hele middelhavsområdet. Her lod han bygge et kæmpe palads i Knossos, som i bronzealderen var den største by på Kreta og centrum for den minoiske kultur. Minos regerede over området længe og giftede sig med den smukke Pasifaë som fødte Minotauros. Minos og Pasifaë fik tillige datteren Ariadne. Minotauros var om muligt endnu mere vanskabt end sin far: Han havde tyrehoved og menneskekrop og forfærdede logisk nok alle omkring sig. Derfor lod befolkningen Minotauros spærre inde i en labyrint med et kompliceret gangsystem under Knossos, som blev bygget af en dygtig arkitekt, Dædalus. Der blev hvert år ofret syv drenge og syv piger (eller som det hedder i nogle tekster: Syv ynglinge og syv jomfruer) for at Minotauros skulle være nogenlunde tilfreds og ikke forsøge at bryde ud. Disse 14 unge mennesker var dog ikke fra selve Kreta - man stjal dem i Athen!

En ung mand fra Athen, Theseus, blev efterhånden godt træt at alle de ofre, der blev sendt til Kreta. Han bad derfor sin far, Ægæus, om at låne sig hans skib så Theseus kunne sejle til Kreta for at dræbe Minotauros. Ægæus accepterede nølende dette dog på betingelse af, at Theseus sejlede ud under sorte sejl, der skulle udskiftes med hvide før hjemkomsten

Da han var vel ankommet drog han op til kong Minos og bad om at blive sendt alene ind til Minotaros. Den unge datter Ariadne havde imidlertid forelsket sig i den unge, tapre mand og besluttede sig for at hjælpe ham. Hun gav ham derfor et magisk sværd og et garnnøgle. Theseus sneg sig ind i labyrinten og lod garnnøglen trævle sig op hele vejen, så garnets uldtråd dannede en ledevej ud igen, hvilket også var nødvendigt, for aldrig var nogle kommet levende ud af labyrinten efter først at være kommet derned. Ved hjælp af sværdet huggede han hovedet af Minotauros og ved hjælp af garnnøglet kunne han finde vej ud af labyrinten igen. Herefter løb Ariadne væk sammen med Theseus med hjælp fra Dædalus og de to unge elskende sejlede til øen Naxos.

Theseus var imidlertid aldeles forvirret over alt det, der var sket, så da de skulle videre, glemte han simpelthen Ariadne, der lå og sov. Guden Dionysos fandt hende i stedet og gjorde hende til sin hustru. Theseus glemte i øvrigt i sin forvirring sit løfte til sin far og da Ægæus så skibet vende tilbage til Athen med sorte sejl, gik han ud fra, at Theseus var blevet dræbt af Minotauros og han kastede sig ude af sig selv af sorg i havet, som siden da kom til at hedde Det Ægæiske Hav.

Minos straffede Dædalus for at have hjulpet Theseus og Ariadne til at flygte og lukkede Dædalus og dennes søn Ikaros inde i labyrinten, men den kunne Dædalus, som jo selv havde konstrueret den, let finde ud af. Minos blev senere dræbt af Dædalus, som ved hjælp af et rør i loftet hældte kogende vand eller olie ud over ham, da han var i bad. Efter sin død blev Minos dommer i Hades' dødsrige.

Billedet ligger til højre for Orion.

ζ) Alheka, 417 lysår borte

Aldebaran) Aldebaran (ledsageren), er en rød kæmpestjerne, den er 40 gange større end Solen og ligger 65 lysår væk.

θ2) Phaesyla, 149 lysår borte

γ) Prima Hyadum, 154 lysår borte

ε) Ain, har en planet og ligger 155 lysår borte

β) El Nath (stangeren), er 131 lysår væk og lyser som 1700 sole.