Indenfor astronomiens verden er nattehimlen delt op i stjernebilleder. Stjernebilleder er praktiske hjælpemidler for astronomer når de fortæller omtrent hvor på himlen en observation er gjort. Der findes i alt 88 stjernebilleder og navnene på flere af dem er opkaldt efter skikkelser i den græske mytologi.

Som følge af jordens rotation ændrer stjernehimlen sig hele tiden og det er derfor ikke muligt at tegne en generel stjernehimmel. Stjernehimlens udseende afhænger af tid og sted. Hvordan stjernehimlen tager sig ud over Danmark netop nu kan du se ved at trykke på følgende henvisning (tryk F5 for løbende opdatering)

http://www.heavens-above.com/skychart.aspx?SL=1&SN=1&lat=55.85467&lng=12.56471&loc=Danmark&alt=0&tz=CET

Selvom det ikke er muligt at tegne en generel stjernehimmel er det dog muligt at sammenfatte hvilke stjernebilleder der kun kan ses på den nordlige halvkugle og hvilke der kun kan ses på den sydlige. Nedenstående plancher illustrerer dette. I den til plancherne hørende tabel kan du klikke dig ind på samtlige 88 stjernebilleder og læse den spændende legende der knytter sig til mange af dem.

Fra Jorden ses Solen i årets løb at bevæge sig én gang rundt på himmelhvælvingen. Stjernerne langs dens vej har siden oldtiden især symboliseret dyr, hvorfor kredsen af passerede stjernebilleder også kaldes for dyrekredsen. Solen gennemløber dog også fire menneskelige stjernebilleder.

Indenfor astrologiens verden er netop disse 12 stjernebilleder interessante. Den periode solen bruger på at bevæge sig ind og ud af et af disse stjernebilleder bruges af astrologer til at angive under hvilket stjernetegn (dvs. i hvilken astrologisk periode) en person er født. Disse stjernetegn kan ifølge astrologer bruges til at give en nogenlunde dækkende beskrivelse af et menneskes personlighed. Disse generelle beskrivelser betegnes som stjernetegnshoroskoper. I tabellen stjernetegnshoroskoper (klik på betegnelsen) kan du nærmere studere disse.

Astrologer påpeger at det kun er et individuelt horoskop baseret på en persons fødselstidspunkt (dag, måned, år) og fødslens geografiske placering, der kan give en mere præcis karakteristik. I den personlige karakteristik benyttes bl.a. de planeter der på fødselstidspunktet måtte have bevæget sig ind i stjernebilledet. Der findes professionelle astrologer der lever af at udarbejde disse personlige horoskoper.

De 12 stjernebilleder i dyrekredsen hører til blandt de oprindelige stjernebilleder. Til hvert af stjernebillederne hører en spændende legende. I tabellen med de 88 stjernebilleder kan du læse legenden der lige netop knytter sig til dit stjernetegn. Det er rigtig sjov læsning.

Solens bevægelse rundt på himmelhvælvingen blev i oldtiden brugt som kalender. Som eksempel kan nævnes at når sumererne i oldtidens Irak så Solen bevæge sig ind i stjernebilledet Vandbæreren, varslede det regntidens begyndelse. Ved regntidens slutning var floderne fulde og det var tid til fiskeri. Solen bevægede sig på det tidspunkt ind i fiskenes stjernebillede. Efter regntiden kom den varme periode og når den var ovre var det tid til at høste. Solens bevægede sig da ind i stjernebilledet Kornneget (der senere blev omdøbt til Jomfruen der altid afbildes med et neg i hånden). Når høsten så var overstået kom det tørre efterår, og Solen gik ind i Skyttens tegn - det var tid for jagt.

Grundet Jordens akse og rotation har årstidernes stjernebilleder ændret sig hvorfor den skitserede kalender ikke længere kan bruges.

Det er værd at bemærke at astrologiens kalender ikke begynder samtidigt med den gregorianske kalender (se under årstallet 1700 i tabellen historisk tidslinje - klik på betegnelsen) som vi følger i Danmark. Således begynder astrologiens kalender, hvor Solens bane skærer Ækvator ved forårsjævndøgn. I dette punkt starter Vædderens første grad og dermed hele Dyrekredsen.

Når Ækvator tegnes vandret, ligner Solens bevægelse en rutsjebanetur, hvis største bakke er den 21/6, hvor Solen når sin højeste nordlige position, hvorfor vi har sommersolhverv (længste dag) på den nordlige halvkugle. Solens laveste punkt nås i dagene omkring den 21/12, hvor det er vintersolhverv (årets korteste dag). På den sydlige halvkugle er det selvfølgelig omvendt.

Nedenstående illustration viser astrologiens kalender.

Det var langt fra kun de gamle grækere, sumerere eller ægyptere der interesserede sig for stjernehimlen. Således har også danskerne fra de tidligste tider udvist en meget stor interesse for det kosmiske univers. Ikke mindst er de utallige helleristninger vidner herpå. Ovenstående billeder er blot to eksempler på helleristninger forestillende stjernetegn. I forbindelse med dansk astronomi kommer vi naturligvis heller ikke uden om Tycho Brahe. Fra hans observatorium på Hven foretog han talrige videnskabelige beregninger og observationer der afgørende rykkede ved den helt fra oldtiden gængse opfattelse af universet.